¨

Forgiftninger hos hunde

Der er adskillige ting i vores hverdag, som kan forgifte vores hunde uden at vi nødvendigvis er opmærksomme herpå. Typiske eksempler er: medicin, planter, kølervæske og rotte-, snegle- samt insektgift.

Andre mindre åbenlyse ting såsom chokolade, rengøringsmidler, kunstige sødemidler, rå fisk m.fl. kan dog også forgifte hunde.

Det er desuden værd at nævne, at hunde – ligesom mennesker – ikke kun optager giftstoffer gennem munden, men også via huden og lungerne.

I denne artikel finder du en noget nær komplet oversigt over de ting, der kan udløse forgiftninger hos hunde. Du kan desuden læse om, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude og din hund forgiftes.

 

Symptomer på forgiftning

Symptomerne på forgiftning og deres varighed kan variere meget, afhængig af hvilken substans hunden har indtaget. Mange infektionssygdomme kan i øvrigt let forveksles med forgiftninger, idet symptomerne kan være meget voldsomme og minde om symptomerne på forgiftning.

Symptomerne på forgiftning kan inkludere:

  • Irritation
  • Svaghed
  • Manglende koordinationsevne
  • Anfald
  • Kollaps

OBS: Ovenstående symptomer er ikke specifikke for enkelte forgiftninger men af mere general karakter. Symptomerne kan desuden optræde i forbindelse med forskellige sygdomme og helbredsmæssige tilstande og må derfor ikke tolkes som endegyldige tegn på forgiftning.

Hvis din hund har et eller flere af ovenstående symptomer, bør du kontakte en dyrlæge.

Årsager til forgiftning

De 10 hyppigste årsager til forgiftning

1. Medicin: Medicin der er gavnligt eller måske endda livsvigtigt for mennesker, kan have den stik modsatte effekt hos hunde – og ofte er selv små doser ekstremt skadelige for hunde. Især smertestillende medicin som f.eks. panodil, ibuprofen og aspirin forgifter mange hunde. Udover forgiftning med “menneske-medicin” hænder det også, at hunde forgiftes af deres egen “hunde-medicin” (typisk ved overdosering)

2. Rottegift: Selvom rottegift i dag administreres af fagfolk ansat af det offentlige, er det uundgåeligt at hunde indimellem støder på rottegiften og spiser den. Dette resulterer som oftest i forgiftning – læs evt. mere om rottegift og hunde her

3. Sneglegift: Sneglegift udlægges typisk i forbindelse med de notoriske dræbersnegles fremkommen og tilstedeværelse i sommerhalvåret og kan være til fare for hunde. I modsætning til rottegift administreres sneglegift også af private, hvilket bevirker, at hunde forholdsvist nemt kan komme i kontakt med giften. Herudover indeholder sneglegift ofte sødemidler, der gør dem attraktive for hunde

4. Insektgift: I sommerhalvåret anvender mange – især haveejere – insektgift for at holde deres planter fri for insekter. Insektgift kan forgifte hunde på to måder: 1) hvis hunden spiser insektgiften og 2) hvis hunden spiser en plante sprøjtet med insektgift

5. Kølervæske: Hovedingrediensen i kølervæske hedder ethylenglykol og er giftig for hunde. En af årsagerne til at hunde netop spiser kølervæske, er dens let sødlige lugt og smag. Hunden kommer typisk i kontakt med kølervæsken på to måder: 1) hvis man i forbindelse med påfyldning har spildt en smule kølervæske og 2) hvis kølervæsken er tilgængeligt for hunden (dvs. hvis det f.eks. står på gulvet i garagen)

6. Tungmetaller: Selvom det er en udbredt misforståelse, at alle tungmetaller er giftige (for mennesker såvel som dyr) er det nu alligevel tilfældet med nogle af dem som f.eks. kviksølv og bly.  Udover tungmetaller kan letmetaller som f.eks. arsen også forgifte hunde

7. Alkohol: Hunde får i praksis alkoholforgiftning på to måder: 1) ved uheld i hjemmet hvor de f.eks. vælter og knuser en flaske øl, vin eller spiritus og 2) ved at spise gærede frugter, bær eller dej (gæringsprocessen danner alkohol). Symptomerne på alkoholforgiftning minder meget om når vi tegnene på alkoholindtag hos mennesker (slingrende gang, træthed og evt. opkast)

8. Giftige planter: Der findes mange almindelige haveplanter samt vilde planter, der er giftige for hunde. De mere velkendte blomster inkluderer: anomone, vintergæk, erantis, påskelilje, tulipan m.fl. Herudover er der en række grøntsager, der er giftige som f.eks.: kartoffel, broccoli, løg, vindruer m.fl. Læs evt. mere om hvilke planter, der er giftige for hunde her

9. Nydelsesmidler: Forbrugsvarer som vi mennesker nyder såsom kaffe, te, tobak, cola og chokolade, er alle giftige for hunde. Derfor er det meget vigtigt, at man ikke deler f.eks. din chokolade med sin hund. Læs evt. mere om hunde og chokolade her

10. Midler mod utøj: Selvom lovgivningen her i Danmark er forholdsvis restriktiv, sker det, at hundeejere anvender midler mod utøj forkert (typisk ved overdosering), hvilket resulterer i forgiftning af deres bedste ven. Du kan i øvrigt læse mere om lopper her og tæger og flåter her

 

 

Øvrige årsager til forgiftning

Her er en oversigt over de mest almindelige substanser, der findes i vores dagligdag og potentielt kan forgifte hunde:

Auto

  • Benzin og benzindampe
  • Kølervæske
  • Motorolie
  • Rustbeskytter

Blomster

  • Anemone
  • Erantis
  • Julestjerne
  • Liljekonval
  • Pinselilje
  • Primula
  • Påskelilje
  • Tulipan
  • Vintergæk

Blomstermidler

  • Bejdsemiddel
  • Blomstergødning
  • NPK-gødning
  • Ukrudtsmiddel

Giftstoffer

  • Algegift
  • Fuglegift
  • Insektgift og insektspray
  • Rottegift
  • Sneglegift
  • Svampegift

Nydelses- og levnedsmidler

  • Alkohol
  • Avocado
  • Broccoli
  • Chokolade
  • Cola
  • Kaffe
  • Kakao
  • Kartoffel
  • Kunstige sødemidler
  • Kødvarer med nitrit
  • Løg
  • Macadamia nødder
  • Narkotika
  • Rosiner
  • Rå fisk
  • Te
  • Tobak
  • Vindruer

Metaller

  • Aluminium
  • Arsen
  • Bly
  • Cadmium
  • Kobber
  • Kviksølv
  • Zink

Planter

  • Cannabis
  • Fingerfilodendron
  • Guldregn
  • Dværgbærmispel
  • Kartoffelplante
  • Kastanje
  • Koralkirsebær
  • Kristorn
  • Liguster
  • Mistelten
  • Sigøjnerblad
  • Stormhat
  • Stueazalea
  • Thuja
  • Vedbend/efeu

Rengøring

  • Afkalkningsmiddel
  • Blegemiddel
  • Desinfektionsmidler
  • Kloakrens
  • Møbelplejemidler
  • Møbelpolish
  • Mølpulver
  • Opløsningsmiddel
  • Rengøringsmiddel
  • Skoplejemiddel
  • Spray/pletfjerner
  • Sprays der indeholder dichlormethan og xylol
  • Terpentin

Diverse

  • Anilin
  • Blå-grøn alger
  • Deodorant
  • Drivhusgasser
  • Forurenet vand
  • Fremkaldervæske og fixer
  • Fyrværkeri
  • Gebisrens
  • Glasuld
  • Ildslukker
  • Lampeolie
  • Lim
  • Medicin
  • Mønter
  • Nitrat
  • Nitrit
  • Selen
  • Solcreme
  • Termometer
  • Tændstikker
  • Tændvæske / brikker
  • Tøsalt

Når hunden er forgiftet

Hvis du har mistanke om, at din hund er forgiftet, bør du kontakte en dyrlæge så hurtigt som muligt. Meget ofte (men ikke altid) er det første der skal gøres at fremprovokere en opkast hos hunden. For at opkastningen skal have effekt, skal den helst ske senest 30 minutter efter, at hunden har indtaget giftstoffet – ellers når det at blive optaget i blodet. Hvis du selv skal fremprovokere opkasten, kan dette ske ved at fylde én spiseskefuld groft salt i halsen på hunden (men kontakt dyrlægen først!).

Dyrlægen vil typisk spørge ind til følgende:

  • Hundens symptomer
  • Hvad hunden har slugt (hvad du mener, kan være årsagen til forgiftningen)
  • Hvad tid hunden har slugt den forgiftende substans
  • Hvor stor en mængde af den forgiftende substans hunden har slugt
  • Hundens kropsvægt

 

Relaterede artikler

Hvad kan hunde ikke tåle at spise?