¨

Hvalpesyge hos hunde

Hvalpesyge er det samme som hundesyge – dvs. en infektionssygdom forårsaget af en virus kaldet CDV (canine distemper virus). Virussen tilhører familien af paramyxovirus, som f.eks. mæslinger også gør.

Udtrykket hvalpesyge bruges, når andre dyr end hunde, smittes med hundesyge. Det gælder især hvis hvalpesyge breder sig på en minkfarm eller hvis et decideret udbrud opstår i landet og breder sig til forskellige dyrearter.

Hvalpesyge – der jo egentlig hedder hundesyge – kaldes undertiden også fejlagtigt hundesygdom. Herudover bruges nogle gange forskellige betegnelser for sygdommen, når den rammer specifikke dyrearter som f.eks. sælpest (hvis sæler smittes).

Læs evt. også vores artikel om hundesyge.

Hvem kan få hvalpesyge?

Hvalpesyge kan smitte dyr i følgende grupper:

  • Hundefamilien (Canidae) – hund, ræv, ulv, sjakal, dingo
  • Mårfamilien (Mustelidae) – husmår, hermelin, ilder, mink, væsel, grævling, odder, stinkdyr
  • Hyæner (Hyaenidae) – hyæne, jordulv
  • Halvbjørne (Procyonidae) – vaskebjørn, næsebjørn, snohalebjørn
  • Sæler (Phocoidea) – sæl, hvalros, søløve

Herudover kan nogle dyr i familierne desmerdyr (Viverridae) og kattedyrene (Felidae) også smittes med hvalpesyge.

Almindelige huskatte er ikke modtagelige overfor hvalpesyge og kan derfor ikke smittes.

Såkaldt kattesyge skyldes en anden virus (parvovirus) og er derfor en helt anden sygdom end hvalpesyge.

Hvalpesyge er hundesyge hos andre dyr end hunde

Hvalpesyge er et udtryk, der bruges når andre dyr end hunde, smittes med hundesyge

De største udbrud af hvalpesyge i senere tid

  • September – Oktober 2012: Hvalpesyge udbryder mere end 50 minkfarme i Jylland (det værste udbrud siden 2003) samt hos vilde dyr såsom sæler, grævlinger, husmår og ildere. Udbruddet startede i Sønderjylland
  • August – oktober 2011: Udbrud på 3 minkfarme i Jylland og Fyn
  • 2007: Sporadiske mindre udbrud
  • 2006: To grævlinge i Nordjylland med hvalpesyge
  • 2005: Sporadiske mindre udbrud
  • 2003: Udbrud af hvalpesyge på adskillige minkfarme samt hos vilde dyr – sammenhængen mellem hvalpesygen hos de to dyregrupper (dvs. om de har smittet hinanden) er dog ikke dokumenteret

 

 

Symptomer på hvalpesyge

Symptomerne på hvalpesyge inkluderer:

  • Høj feber
  • At dyret er sløvt og ligger stille
  • Appetitten er nedsat eller helt fraværende

Herudover kan følgende symptomer eventuelt forekomme:



OBS: Hvis din hund er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!