¨

Katteleukæmi – Smitte, symptomer osv.

Næstefter fysiske skader er katteleukæmi den førende dødsårsag blandt katte.

85% af alle katte dør inden for 3 år efter de har fået stillet diagnosen.

Statistikkerne viser dog også, at omkring 70% af alle katte der eksponeres for katteleukæmi, er i stand til at modstå infektionen eller bekæmpe den.

I Danmark er omkring 10% af alle katte smittede med katteleukæmi og risikoen for at en kat smittes, er derfor forholdsvis stor – især hvis man som katteejer ikke følger de anbefalede forholdsregler.

Katteleukæmi er den førende dødsårsag blandt katte næstefter fysiske skader

Katteleukæmi er den sygdom, der dræber flest katte – her ses virussen, der forårsager leukæmien

Hvad er katteleukæmi?

Katteleukæmi (FeLV) er en retrovirus; dvs. en virus, der ændrer inficerede cellers arvemateriale. Alle retrovirus – inklusiv katte-AIDS (FIV) og menneske-AIDS (HIV) – producerer et enzym kaldet revers transkriptase til at indsætte kopier af deres eget arvemateriale ind i de inficerede celler.

Selvom katteleukæmi og katte-AIDS er to relaterede sygdomme, er de forskellige på flere områder; deres fysiske udformning, arvemateriale mv. De forårsager også mange af de samme sygdomme, men måderne de forårsager dem på, er forskellige.

Der findes tre forskellige typer af katteleukæmi, hvor katte kan have en, to eller alle tre:

  • FeLV-A (forekommer hos alle katte med katteleukæmi og svækker immunforsvaret)
  • FeLV-B (forekommer i ca. 50% af alle tilfælde og forårsager svulster o.lign.)
  • FeLV-C (forekommer i ca. 1% af alle tilfælde og forårsager anæmi)

Forkortelsen FeLV stammer fra sygdommens engelske betegnelse Feline Leukemia Virus.

Hvordan smitter katteleukæmi?

Inficerede katte smitter andre katte. Der går ca. 1 – 2 måneder fra en kat smittes til den kan smitte andre.

Virussen spredes i meget høje kvantiteter i spyt og nasale sekrektioner, men også i urin, afføring og mælk fra inficerede katte. Smitten fra kat til kat kan ske via et bidsår, gensidig pleje og i sjældne tilfælde via deling af kattebakker eller madskåle. Smitten kan også ske fra moderen til hendes killinger før eller efter fødslen samt under killingernes dien.

Virussen overlever ikke længe uden for kattens krop – typisk mindre end et par timer i et normalt hjem.

Det er også værd at bemærke, at katte ofte smittes af inficerede katte, der ellers virker sunde og raske. Dette skyldes, at symptomerne ikke viser sig med det samme.

Risikofaktorer

Den største risiko for at blive smittet med katteleukæmi opstår, når en kat kommer i kontakt med en eller flere smittede katte. Når katten er kommet i kontakt med smittede katte, er det tiden den tilbringer med dem samt eventuelle bid, der øger smitterisikoen mest. Smittede katte er typisk:

  • Katte, der lever med andre inficerede katte eller katte uden kendt infektionsstatus
  • Katte, der lever udendørs uden opsyn
  • Katte, der lever sammen med mange andre katte
  • Killinger, der er født af inficerede mødre

Killinger er generelt mere modtagelige overfor katteleukæmi end voksne katte og har derfor også større risiko for at blive smittede, hvis de eksponeres for virussen. Killingerne udvikler en vis resistens efterhånden som de modnes og bliver voksne. Den mængde virus der skal til for at smitte 100% unge killinger, vil f.eks. kun smitte 30% eller færre voksne katte – men sunde og raske voksne katte smittes, hvis blot de eksponeres tilstrækkeligt for virussen.

Hankatte er desuden en smule mere modtagelige overfor katteleukæmi end hunkatte.

 

 

Katteleukæmiens effekt på katten

Katteleukæmi påvrker kattens krop på mange uoprettelige måder. For det første er det den mest almindelige kræfttype hos katte. For det andet kan leukæmien forårsage forskellige blodsygdomme og for det tredje kan den svække kattens immunforsvar i en sådan grad, at kattens modstandskraft overfor andre infektioner og sygdomme svækkes betydeligt.

I praksis betyder dette, at de bakterier, virus og svampe som findes i kattens daglige miljø – og som normalt ikke påvirker raske katte – kan forårsage alvorlige sygdomme pga. det svækkede immunforsvar. Disse sekundære infektioner forårsager mange af de sygdomme, der forbindes med katteleukæmi.

Symptomer

Under de tidlige stadier af katteleukæmi er det almindeligt, at katten ikke udviser nogle symptomer overhovedet. Med tiden – hvilket kan være alt fra uger til år – vil kattens helbred typisk følge et af disse mønstre:

  • Gradvis svækkelse, der forværres efterhånden som tiden skrider frem
  • Periodisk svækkelse, hvor katten ellers generelt virker sund og rask

Symptomerne på katteleukæmi inkluderer:

  • Blodmangel
  • Nedsat appetit
  • Langsomt, men fremskridende vægttab
  • Forringelse af pelsens udseende og tilstand
  • Hævede lymfeknuder
  • Vedvarende feber
  • Bylder
  • Blege gummer (andre slimhinder kan også være blege)
  • Inflammation i gummerne og munden
  • Gulfarvning i munden samt af det hvide i øjnene (gulsot)
  • Infektioner i huden, blæren og de øvre luftveje
  • Vedvarende diarre
  • Blod i afføringen
  • Åndedrætsbesvær
  • Svimmelhed
  • Forringet sårheling
  • Øregangsinfektioner
  • Ukoordineret eller svejende gangart
  • Anfald, adfærdsændringer og andre neurologiske tilstande
  • Forskellige øjensygdomme
  • Abort og problemer med reproduktion (hos intakte katte)

Forebyggelse

Den eneste sikre måde at forhindre din kat i at blive smittet med katteleukæmi på, er ved at:

  • Holde katten indendørs eller væk fra inficerede katte. Hvis du lader din kat gå udenfor, bør du holde opsyn med den eller holde den i en indhegning el.lign., så den forhindres i at strejfe og slås
  • Udelukkende at bringe raske katte ind i hjem med uinficerede katte
  • Adskille kattene (hvis du har mange katte – og både har inficerede og uinficerede – bør de leve adskilt)

Herudover bør du:

  • Overveje at kastrere din hankat eller sterilisere din hunkat – så strejfer og slås de mindre, hvilket mindsker risikoen for, at de smittes med katteleukæmi
  • Overveje en vaccination mod katteleukæmi (den virker ikke på inficerede katte) – tal med din dyrlæge herom

Diagnose og behandling

Der findes flere forskellige måder at diagnosticere katteleukæmi på, men den mest udbredte er den såkaldte ELISA-test, som er en blodprøve, der giver svar med det samme.

Når først en kat er smittet, kan katteleukæmien ikke kureres, men der findes medicin, som kan forlænge kattens levetid. Katte med katteleukæmi kan godt leve i flere måneder eller år, hvis blot de undgår at pådrage sig alvorlige infektioner – husk blot at isolere katten fra andre katte, så den ikke smitter!



OBS: Hvis din kat er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!