Loppeallergi hos katte

Loppeallergi er den mest almindelige form for allergi hos katte (og hunde) og opstår, når katte er allergiske overfor bestemte stoffer i loppernes spyt.

Der findes 15 kendte allergener i loppespyt og hver af disse kan udløse symptomer på loppeallergi hos allergiske katte.

En kat med loppeallergi behøver desuden ikke at være infesteret af mange lopper, for at få en allergisk reaktion; tværtimod kan ét enkelt loppebid være nok.

 

Loppeallergi er både kløende og smertefuldt for katten, så hvis den klør sig overdrevet og evt. også generelt har en “klagende” adfærd, er det ikke uden grund.

I denne artikel kan du læse om følgende:
 

Loppeallergi hos en kat

Loppeallergi får katten til at klø og kradse sig i pelsen, hvilket medfører skader på huden

 

Symptomer på loppeallergi

Følgende kan være symptomer på loppeallergi hos katte:

  • Overdrevet kløen, kradsen og biden i pelsen og huden
  • At katten slikker sig meget (især i de ramte områder)
  • Små sårskorper
  • Hårtab eller “fortynding” af håret (typisk pletvist)
  • Røde knopper

Symptomerne kan opstå alle steder på kroppen, men det er primært hovedet og halsen, der rammes. Bagdelen og den nederste del af ryggen rammes dog også ofte.

Når katten klør og bider sig selv for at stoppe den enerverende kløen, resulterer dette næsten altid i at huden beskadiges og at der udvikles sår.

Sekundære infektioner er desuden meget almindelige hos katte med loppeallergi. Disse infektioner skyldes enten bakterier eller gærsvamp og skal behandles på en anden måde end loppeallergien (se afsnittet om behandling længere nede på denne side).

Symptomerne på loppeallergi er i øvrigt generelt mindre tydelige hos katte end hos hunde.

 

Diagnose

I mange tilfælde kan en dyrlæge diagnosticere loppeallergien ved blot at se på kattens symptomer og sammenholde dette med tilstedeværelsen af lopper. Hos nogle meget allergiske katte, kan det dog være svært at finde lopperne – og dermed konstatere loppeallergi – fordi der kun er få af dem (hvilket skyldes kattens evne til pleje dens pels omhyggeligt). I disse tilfælde stilles diagnosen vha. en såkaldt hudtest.

Hertil kommer, at der findes en del sygdomme og tilstande, der medfører symptomer, som kan forveksles med symptomerne på loppeallergi. Disse sygdomme og tilstande inkluderer:

  • Fødevareallergier
  • Forskellige mider
  • Ringorm
  • Bakterielle infektioner
  • Overfølsomhed overfor kemiske stoffer (f.eks. fra loppemidler)
  • Forskellige typer eksem og udslæt i huden

Behandling af loppeallergi

1. Bekæmpelse af lopper: Det er vigtigt at bide mærke i, at loppebekæmpelsen foregår 2 steder: 1) på katten og 2) i hjemmet. Du kan læse mere om:

Hvis man har mere end ét kæledyr i hjemmet, skal de alle behandles med loppemidler.

2. Behandling af sekundære infektioner: Dyrlægen beslutter som udgangspunkt hvordan de sekundære infektioner bedst behandles. Dyrlægen kan bl.a. skrive recept på følgende til katten:

  • Antibiotika
  • Svampedræbende midler
  • Anti-inflammatoriske midler
  • Antihistaminer

 

Læs evt. mere om lopper generelt i vores tema om lopper