¨

Stivkrampe hos hunde

Stivkrampe (tetanus) er en infektionssygdom, der forårsages af bakterien Clostridium tetani.

C. tetani er anaerob (dvs. den kan leve uden ilt) og lever i jord, hvor den almindeligvis er indelukket i en spore.

Bakterien kaldes også en “sårbakterie”, fordi den – som navnet antyder – trænger ind i kroppen via sår.

Hvis den i bakterie- eller sporeform finder vej ind i hundens krop, kan dette medføre symptomer efter 4-5 dage. En spore kan dog ligge hengemt i kroppen – uden at medføre symptomer – i op til flere år. Det er værd at bemærke, at det udelukkende er i forbindelse med at bakterien vokser, at den medfører symptomer.

Stivkrampe hos hunde skyldes C. tetani

Bakterien C. tetani er årsagen til stivkrampe hos hunde

Forekomst

Mennesker samt planteædende dyr er mere modtagelige overfor stivkrampe end f.eks. hunde og katte. Dette skyldes, at de fleste kødædende dyr har en naturlig modstandsdygtighed overfor C. tetani og dens gift.

Tilfælde af stivkrampe forekommer oftest på steder, hvor omstændighederne er gunstige – som f.eks. på en bondegård hvor der ligger rustne søm på jorden, der nemt kan finde vej op i poterne på en landhund.

En anden oplagt situation er to hunde, der kæmper mod hinanden og samtidig ruller rundt i jord og skidt. Åbne sår i kontakt med jord, er som sagt den oplagte smittevej.

Symptomer på stivkrampe hos hunde

Symptomerne opstår fordi bakterien udskiller et giftstof (toxin), der ødelægger nervevævet hos hunden.

De indledende symptomer er muskelkramper, som til at starte med er milde, men efter noget tid inddrager hele kroppen, så hele hunden er i krampe. Et af de meget karakteristiske symptomer er, at ansigtsmusklerne trækker sig sammen, så hunden ser ud til at “smile ondt” (ricus sardonicus – et sardonisk smil) samtidig med at panden eventuelt også sammenkrølles.

Hunden bliver desuden ekstremt lyd- og lysfølsom, så enhver høj lyd eller skarpt lys bogstaveligt talt kan få hunden til at få flere kramper.

Kramperne kan blive så kraftige og omfattende, at hunden kvæles og dør. Hundens bevidsthed, psyke og adfærd ændres dog ikke som ved f.eks. hundegalskab (rabies).

 

 

Diagnosticering

Der findes ikke rigtigt nogle undersøgelser eller tests, man kan anvende til at diagnosticere stivkrampe hos hunde. Dette skyldes især symptomernes særprægethed (de er ret afslørende – der er normalt ingen tvivl om, at det er stivkrampe!).

Man kan dog måle niveauerne af antistoffer mod giften fra C. tetani – men igen; det er unødvendigt.

Behandling af stivkrampen

Hvis du mistænker, at din hund har stivkrampe, skal du straks tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen vil sandsynligvis behandle hunden med:

  • Antibiotika (for at dræbe C. tetani-bakterien)
  • Bedøvelse (for at dæmpe kramperne og/eller anfaldene)

Herudover kan der gives midler mod lys- og lydfølsomheden og andre midler mod muskelstivhed.



OBS: Hvis din hund er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!