Tandskifte: Hvornår skifter hunde tænder?

Hvalpe skifter normalt deres tænder, når de er omkring 12 uger gamle – dvs. det er her, den taber sine mælketænder og i stedet får permanente tænder.

Voksne hunde har dog flere tænder end hvalpe, idet mælkekindtænderne udskiftes med et større antal blivende kindtænder (antallet af fortænder og hjørnetænder er uændret).

Selve tandskiftet kan medføre smerter og ubehag for hunden, hvilket kan resultere i, at den klynker, piver og generelt søger omsorg. Læs evt. mere generelt om hundes tænder her

Hunde skifter tænder når de er ca. 12 uger

Hunde skifter tænder, når de er omkring 12 uger gamle

 

 

Tændernes udvikling hos hunde

Selve processen hvor hunden skifter tænder ligner meget menneskets, idet hunde også har 2 tandsæt (hhv. mælketænder og permanente tænder. Udviklingen af hundens tænder og selve tandskiftet forløber således:

  • Hunde fødes uden tænder, fordi den skal die (ligesom babyer skal amme)
  • Efter 3-4 uger bryder mælketænderne gradvist frem
  • Der frekomkommer 28 mælketænder:
    • Overmunden: 6 fortænder, 2 hjørnetænder, 2×3 kindtænder (3 kindtænder i hver side)
    • Undermunden: 6 fortænder, 2 hjørnetænder, 2×3 kindtænder (3 kindtænder i hver side)
  • Når hunden er omkring 12 uger gammel, taber den mælketænderne som udskiftes af de permanente tænder
  • Hvor hvalpen har 28 tænder, har den voksne hund 42 (antallet kan dog variere hos nogle hunderacer – herudover er der en del hunde, der mangler enkelte tænder)

Hundens tænder skiftes i etaper

Hunde har følgende tænder:

  • Fortænder (incisiver)
  • Hjørnetænder (caninii)
  • Forreste kindtænder (præmolarer)
  • Bageste kindtænder (molarer)

På billedet til højre ses en oversigt over tænderne hos en schæferhund

Tegn på at din hund skifter tænder

Følgende kan være tegn på, at din hund er ved at skifte tænder:

  • Opmærksomhedssøgende og omsorgskrævende adfærd
  • Klynken, piven eller hylen
  • At tænderne bliver løse
  • At tænder falder ud af munden på hunden (!) evt. med blod

Det er meget individuelt, hvor meget hundeejere får lov at følge deres hundes tandskifte; i nogle tilfælde ænser man knapt, at hunden skifter tænder (fordi hunden ikke klynker og man i øvrigt ikke ser tænderne falde ud), og i andre tilfælde hyler hunden og tænderne falder ud én efter én over nogle få dage.

Grunden til at nogle hundeejere aldrig får de tabte mælketænder at se, er enten at hunden sluger dem eller at den taber dem på steder, hvor hundeejeren ikke kigger (f.eks. i naturen).

Hvad kan du gøre under tandskiftet?

I forbindelse med tandskifte hos din hund er din vigtigste opgave som hundejer, at sikre dig at alle hundens mælketænder falder ud. Det sker desværre indimellem, at mælketænderne ikke falder ud og at den permanente tand i stedet vokser ud ved siden af mælketanden. I disse tilfælde skal tanden trækkes ud af en dyrlæge.

Herudover skal man også være opmærksom på fejlstillede tænder, idet de kan medføre tandproblemer hos hunden. Fejlstillede tænder forekommer især hos hunde med “korte næser” eller “korte hoveder” – her kaldes det også brachycephalt syndrom). Brachycephale hunderacer inkluderer:

  • Engelsk og fransk bulldog
  • Boxer
  • Boston Terrier
  • Mops
  • Cavalier King Charles Spaniel 
  • M.fl.

Herudover anbefales bidelegetøjet nedenfor:

Relaterede artikler


Skift til den normale version