Hvilken abe er verdens mindste?

Verdens mindste abe er dværgsilkeaben (engelsk: Pygmy marmoset, latin: Cebuella pygmaea), der lever i den sydamerikanske regnskov, som strækker sig ind i Brazilien, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia.

Dværgsilkeaben er desuden en af verdens mindste primater med en kropslængde på 14-16 cm (eksklusiv dens 15-20 cm lange hale).

Hannerne vejer omkring 140 g og hunnerne 120 g, hvilket nogenlunde svarer til vægten af en lille banan.

Dværgsilkeaberne lever i familier bestående af et voksent par og deres børn, hvilket typisk i alt udgør 2-6 familiemedlemmer.

 

I naturen lever aberne typisk 11-12 år, men i zoologiske haver kan de leve indtil starten af 20'erne.

Dværgsilkeaberne lever i den sydamerikanske regnskov og findes i Brazilien, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia

Verdens mindste abe: Dværgsilkeaben

Verdens mindste abes habitat

 

Spøgelsesaber

Mange mennesker tror fejlagtigt, at spøgelsesaberne (engelsk: Tarsier, latin: Tarsiiformes) er verdens mindste aber, hvilket de også ville være – hvis blot de var aber. Spøgelsesaberne er nemlig en usædvanlig gruppe inden for aberne, der hverken tilhører halvaber eller haplorhini, men derimod fra strepsirhini, hvilket gør dem vanskelige at kategorisere.

De mindste spøgelsesaber har en kropslængde på 8,5 cm (eksklusiv hale) og kan veje ned til ca. 80 g, hvilket gør dem til nogle af verdens mindste primater.

 

 

Spøgelsesaben er en af verdens mindste primater - men ikke den mindste abe