Bailey

Beskrivelse af Bailey

Sensitive Bailey søger nyt hjem Hun er kommet ind til os da hun med sit følsomme sind ikke fungerede hos tidligere ejer. Bailey er ikke en hund for førstegangshundeejeren, og vi søger et hjem til Bailey som, udover erfaring med arbejdet med sensitive hunde, også har forståelse for at hun ikke er som labradors er flest. Bailey bliver usikker i situationer hvor der bliver stillet krav om kontakt eller hvis hun ikke er sikker på hvordan en opgave skal løses. I disse situationer vælger hun mennesker fra og går for sig selv. Baileys sind gør også at hun ikke fungerer med børn, og generelt ikke tåler uro og uforudsigelighed. I træningssituationer er hun i sit es. Hun arbejder glad for godbidder og ros, og dette er vejen ind til Baileys hjerte. I de træningssituationer hvor kravene vi stiller til hende, ligger inden for de rammer hun kender, ser vi en fantastisk glad hund. Her viser Bailey sit store træningspotentiale. Det vil være et krav til ny ejer at der skal trænes med Bailey, og at det bliver på hendes præmisser. På ture går hun gerne med snuden i jorden det meste af turen. Hun er en vandhund, der virkelig værdsætter gåturene i naturen. Bailey går fint i snor. Bilen er hun ikke tryg ved, så træning med dette skal startes op. Bailey har tidligere boet med anden hund, hvilket fungerede fint, og hvis der er anden hund i nyt hjem, skal dette være en rolig og velafbalanceret hund, der kan fungere som rollemodel for Bailey. I tidligere hjem har Bailey været alene hjemme i op til 6 timer. Dette har været sammen med anden hund. Nyt hjem skal være indstillet på at eventuel alenehjemmetræning skal startes op fra bunden og at denne træning først kan påbegyndes når Bailey er faldet til i nyt hjem. Bailey skal til hus med have i rolige omgivelser. Da hun ingen erfaringer har med kat, skal hun ud til et hjem uden. Bailey er en labrador-blanding på 2 år og 10 måneder. Hun er sterilisert og vejer 27kg.

Fakta om Bailey

Navn:
Bailey
Køn:
Hun
Alder:
2 år og 10 måneder
Type:
Hund
Sidst opdateret:
12-06-2021 23:47:32

Billeder af Bailey

Region: Sjælland

Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Beskrivelse af Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Roskilde Internat er Dyrenes Beskyttelses største internat. Internatet modtager dyr fra hele Sjælland. Det er alle typer familiedyr som hunde, katte, kaniner, marsvin, fugle osv. Ens for alle dyrene er at de forladte og misrøgtede dyr. De kommer fra ejere, der ikke længere formår at tage sig af dem og fra dyreværnsager. På internatet får dyrene mad, dyrlægebehandling, medicin og pleje. Og vi formidler dyrene til kærlige familie, der kan tage sig godt af dem.

Støt os her:
http://indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk/roskilde

Fakta om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Region:
Sjælland
Adresse:
Darupvej 131, 4000 Roskilde
Hjemmeside:
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/roskilde-internat
E-mail adresse:
roskilde@dyrenesbeskyttelse.dk
Telefon nummer:
+4520527428
Sidst tjekket:
12-06-2021 23:47:32