Ladybell

Beskrivelse af Ladybell

SAMTALE 18/5 Lady er den sødeste, rumænske gadehund på ca. 19 kg., som er kommet til internatet da tidligere ejer ikke kunne have hende længere. Hun skal ud i en familie som har stor erfaring med hund, og meget gerne gadehunde. Der skal være tålmodighed, og ro til at tage tingene i hendes tempo, da hun i det første møde med nye mennesker godt kan være lidt forsigtig og tilbageholdende - indtil tilliden er skabt. Men i de rette rammer udfolder hun sig lynhurtigt til at være en ung dame fuld af kærlighed! Hun elsker nus og kærlighed i lange baner. Hun er enormt legesyg og utrolig kontaktsøgende, og hendes selvtillid har hurtigt fået et ordentligt hak opad. Det er præcis sådan vi oplever hende her på internatet nu. På kort tid har hun haft en særdeles positiv udvikling. Hun elsker at lege med andre hunde, og knytter sig meget til dem, når hun lige har fået lov at se dem an lidt. Derfor tænker vi, at det kun vil være en fordel, hvis ny ejer har en rolig hund i forvejen, som hun kan spejle sig i. Hun har mødt enkelte (hunde-vante) katte, hvilket er gået rigtig fint. Den nye familie skal bo i rolige omgivelser med have, og være indstillet på, at hun mangler basal træning og generel socialisering. Ligeledes forventer vi, at hun på nuværende tidspunkt ikke kan være alene hjemme.

Fakta om Ladybell

Navn:
Ladybell
Køn:
Hun
Alder:
10 måneder og 2 uger
Type:
Hund
Sidst opdateret:
19-05-2022 06:33:39

Billeder af Ladybell

Region: Nordjylland

Dyrenes Beskyttelse, Nordjyllands Internat

Beskrivelse af Dyrenes Beskyttelse, Nordjyllands Internat

Nordjyllands Internat er Dyrenes Beskyttelses Internat, der modtager alle typer familiedyr fra hele Nordjylland. Dyrene som vi tager imod er svigtede og til tider misrøgtede. De kommer fra ejere, der ikke længere formår at tage sig af dem og fra dyreværnsager. På internatet får dyrene mad, dyrlægebehandling, medicin og pleje. Og vi formidler dyrene til kærlige familie, der kan tage sig godt af dem.

Støt os her: http://indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk/nordjylland

Fakta om Dyrenes Beskyttelse, Nordjyllands Internat

Region:
Nordjylland
Adresse:
Ålborgvej 775, 9320 Hjallerup
Hjemmeside:
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/nordjyllands-internat
E-mail adresse:
nordjylland@dyrenesbeskyttelse.dk
Telefon nummer:
+4588770307
Sidst tjekket:
19-05-2022 06:33:39