Valentina

Beskrivelse af Valentina

Race: Stor blanding Farve: Rødbrun Køn: Hun Vægt: 30,7 kg Alder: 2 år Pris: 3600,00 Placering: Sjælland Naturligvis kan man ikke arbejde på en arbejdsplads som Dyreværnet uden at blive påvirket af de historier, som kommer med nogle af de dyr, vi redder. Og det må også siges at være gældende med sagen, hvorfra Valentina er kommet til os. For den dag midt i juni, da vores dyreambulance ankom med Valentina og hendes tre søstre, stod det hurtigt klart for os, at de her hunde ikke har haft et let eller kærligt liv. Tværtimod. Vi vidste derfor også med det samme, at vores dyrepassere og adfærdsrådgivere stod overfor et kæmpe arbejde.. som i første omgang handlede om at få opbygget en tillid til dem.. et lille skridt ad gangen. Blandingerne i Valentina er, efter hvad vi er blevet fortalt, udgjort af Broholmer, Labrador, Boxer & Rottweiler. Vores dyrepasser og adfærdsrådgiver fortæller om Valentina: Valentina ankom sammen med sine 3 søstre fra en rigtig grim sag, hvor de både har været isolerede (levet primært inde i et hus med en smule adgang til en løbegård) og de er blevet behandlet meget hårdhændet. Der ligger en lang, sej proces foran dem og de kommer formentlig aldrig til at blive ligesom andre glade, tillidsfulde hunde, der har tiltro til mennesker og tør gå på opdagelse ude i verden. Vi ser nogle fine små trin i den rigtige retning, men med det afsæt at det er meget skadede hunde. De har rykket sig fra at enten flygte i panik eller krybe sammen helt stive af skræk, til at lige så forsigtigt liste frem og snuse til vores hænder og tage små trin ud af værelset, ud i en lukket baggård og snuse lidt rundt – for så at løbe ind i sikkerhed på værelset igen, så liste ud igen osv... Vi har arbejdet intensivt med at vinde deres tillid og de bliver lige så forsigtigt mere og mere kontaktsøgende på deres egne præmisser. Ligeledes træner vi at de bliver trygge ved at have sele og snor på, og Valentina er lige nået dertil, hvor hun nu er okay med at have sele og snor på og går korte ture i nærmiljøet. Babysteps! Alle 4 er søde, milde hunde, der har en vagtsom side omkring hegnet ud til (gør af fremmede forbipasserende). De er stort set renlige, hvis de har adgang til at blive lukket ud i en have. Vi søger nogle helt særlige familier, der har viden og erfaring omkring meget sårbare hunde og har masser af tid, ro, tålmodighed og empati og forståelse for, at det måske ikke er alle 4, der nogensinde kommer til at ville gå lange ture, være glade for at der kommer gæster osv. men kan tilbyde dem et trygt, roligt liv med masser af kærlighed og passende aktivering. De er skønne, kærlige hunde alle 4 og de kan bestemt også være legesyge og tonse rundt og kaste med bamser når de er i humør til det. Valentina er puttehunden i søskendeflokken. Hun er også den mest bekymrede og hende, der har nogle store ar – både på krop og sjæl. Men, når man først har vundet hendes tillid, så putter hun sig tæt til en, giver små kys og er rigtig glad for at blive nusset. Når hun endelig ligger og flader ud i sin kurv og dutter til en med sin pote, for at få mere nus, så kan man jo ikke undgå at smelte helt. Hun er en meget forsigtig pige, men når hun er i humør til det, så kan hun også lege vildt sammen med Vanilla, og nogen gange bliver de ret højrøstede, så man bliver helt overraskede. De er glade for at spurte afsted sammen, hoppe rundt og jagte en bamse, eller slås for sjov. Når vi præsenterer nye ting eller områder, vil Valentina gerne undersøge det, men er samtidig bange, så hun strækker sig helt ud på tåspidserne for fx at snuse til noget nyt, indtil hun konstaterer om det er sikkert og tør stå lidt mere fast på poterne. Hun farer nemt sammen eller løber ind på sit værelse ved en høj lyd eller lidt for hurtig bevægelse. Valentina leder efter en familie (voksne mennesker, ingen børn) der har viden og forståelse ift. hvordan man kan hjælpe hende til at trin for trin blive tryg ved denne verden ting, uden at presse på, og er gode til at aflæse hunde. I rolige omgivelser og meget gerne en familie med en anden glad, tryg, kastreret hanhund. Vi har introduceret søstrene for enkelte andre hunde, og de er alle 4 umiddelbart rigtig glade og imødekommende, men usikre. Man skal også være klar på, at med de her 4 skal der tages nogle nødvendige sikkerhedsmæssige hensyn, både ift. sele og snor, og der skal være adgang til en solidt indhegnet have. Valentina formidles som 'dyr i pleje' til en start mhp. permanent adoption og man må beregne flere besøg, inden hun kan flytte. Der medfølger adfærdstræningsplan. Se 2. sæson af Dyreværnets nye TV-serie på Viaplay!

Fakta om Valentina

Navn:
Valentina
Dyreart:
Stor blanding
Køn:
Hun
Alder:
2 år
Type:
Hund
Sidst opdateret:
25-02-2024 04:06:23

Billede af Valentina

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
25-02-2024 04:06:23