Lucky

Beskrivelse af Lucky

Race: Ruhåret Hønsehund / Dobermann / Rottweiler / Labrador Farve: Sort med hvid Køn: Hun Vægt: 30,4 kg Alder: 4 år Pris: 3000,00 Hvis man elsker det ruhårede look, så vil man falde fuldkommen i svimer over Lucky, der trods sin blanding af både Dobermann, Rottweiler, og Labrador, primært har vundet sit smukke ydre efter den ruhårede hønsehund, der også er i hendes blanding. Sygdom og manglende kræfter hos tidligere ejer endte med at blive en dårlig kombination med denne skønne piges sprudlende personlighed og energiniveau, og det stod ret klart at Lucky havde brug for andet og mere qua hendes raceblanding. DET skal vi have fundet til hende nu, så hun igen kan få en stimulerende hverdag i henhold til hendes aktiveringsbehov. Se en video med Lucky her ? Lucky er en meget elskelig pige, der møder folk med glæde, omend lidt forsigtigt til en start, indtil hun lige kender en. Hun har lidt den samme tilgang til hunde også, som hun lige skal se an, men så er hun også god og imødekommende. Vi har hørt rygter om, at hun muligvis har kunne enes med en kat i tidligere hjem også, men det hersker der lidt tvivl om, så dette vides desværre ikke med sikkerhed.  Tidligere ejer beskriver hende som et dampbarn/hyperaktiv, men vi kan mærke det blot handler om, at hun får den rette mængde stimuli dagligt. Her hos os, hvor hun tilbydes en kombination af både gåture og mental træning, ser vi ikke en hund, der kravler på væggene overhovedet. Bevares, hun er en aktiv dame, men er bestemt ikke umulig at stimulere for den rette nye ejer.  Vores personale opfatter hende som sød, nem og meget velopdragen Hun skulle efter sigende kunne være alene hjemme, men har ikke været vant til at være det så meget, og vi ønsker derfor en familie, der ligeledes kan tilbyde sparsom alene-tid fremadrettet. Lucky har indtil nu boet i skønne omgivelser tæt på kysten. Man behøver ikke kunne tilbyde hende den samme luksus, men væk fra byliv skal hun i hvert fald. Og hvis man så samtidig har skov og natur uden for døren, så tænker vi at hendes jagthunde-snude ville blive knaldhamrende glad for at at få noget at arbejde med på duft-kontoen.

Fakta om Lucky

Navn:
Lucky
Dyreart:
Ruhåret Hønsehund / Dobermann / Rottweiler / Labrador
Køn:
Hun
Alder:
4 år
Type:
Hund
Sidst opdateret:
19-05-2022 04:46:56

Billede af Lucky

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
19-05-2022 04:46:56