Simba

Beskrivelse af Simba

Race: Golden Retriever Farve: Hvid Køn: Han Vægt: 34 kg Alder: 10 mdr. Pris: 3000,00 Simba skulle have været drømmeeksemplaret af en familiehund, som de fleste nok anser en Golden Retriever for at være, men nogen gange falder enkelte hunde af denne fine race lidt uden for den kategori, og Simba er en af dem med lidt kant.  Og ja, Simba er bragende teenager lige nu, men netop derfor er det også nu, der skal sættes ind, så han bliver en rar og velafbalanceret fyr på den anden side af lømmelalderen. Simba har i tidligere hjem udvist vogtende adfærd og har også bidt sin ejer i en presset situation, hvor man ikke lige har fået aflæst alle signaler. Med børn i familien, er vi blevet enige med tidligere ejer om, at Simba skal ud til en erfaren, træningsminded ejer, hvor der ikke er og ej heller kommer børn ind i billedet, med mindre det er + 15 år og opefter. Mindst lige så vigtigt er det, at man vil fortsætte træningssporet med Simba, da han har udvist kæmpe potentiale til alle de holdtræningsforløb, han er blevet præsenteret for. Selv spor- og jagttræning har han vist kæmpe talent for, så både ejer, holdkammerater og træner tabte både næse og mund, så det er helt klart på træningsdelen, der skal sættes ind, så han ikke keder sig og finder på de unoder, der har ført ham til os. Simba er meget begejstret for hunhunde, hvorimod de fleste hanhunde ikke er et hit. Der har dog været et par stykker, han har godkendt. Katte kan vi med sikkerhed sige ikke vil blive godkendt af ham, da hans jagtinstinkt tager helt over, når de er i hans synsfelt. Den flotte fyr har brug for GOD plads omkring sig i hus omgivet af et roligt miljø, da han nemt stresser og har en let nervøs side også. Han er derfor ikke egnet i bymiljø eller i lejlighed. Trapper er noget af det værste han ved på nuværende tidspunkt, og vi kan ikke helt greje om han har haft nogle dårlige oplevelser med trapper involveret Ved ankomst til Dyreværnet havde han et fremmedlegeme i øret, hvilket er blevet fjernet og før ankomst er han hos anden dyrlæge behandlet for forbenshalthed. Røntgenbilleder taget af Dyreværnets dyrlæger er dog uden anmærkninger.

Fakta om Simba

Navn:
Simba
Dyreart:
Golden Retriever
Køn:
Han
Alder:
10 mdr.
Type:
Hund
Sidst opdateret:
19-05-2022 04:29:38

Billede af Simba

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
19-05-2022 04:29:38