Beskrivelse af Susy |
Race: Chihuahua-blanding Farve: Hvid/Zobel Køn: Hun Vægt: 3,1 kg Alder: 2½ år Pris: 3000,00
Fra den store Dyreværnssag, hvor vi fik overdraget et stort antal hunde er Susy nu endelig til adoption.
Udover chihuahuaen Høne, er Susy nok den mest kontaktsøgende og livsglade lille hjerteknuser, man kan forestille sig. Hun ELSKER opmærksomhed og vi tænker hendes lykke er gjort hos en ejer, der ALDRIG bliver træt af at nusse hende.
Vi går som udgangspunkt ud fra, at Susy ikke kan være alene hjemme, og vi kommer derfor til at foretrække ansøgere, hvor der ikke er en bagkant til, hvornår hun skal kunne det. Hun er en skøn og meget kontaktsøgende klæber-pige, der bare helst vil være sammen med sit menneske hele tiden, så uanset hvad, så egner hun sig ikke i en familie med fuldtidsjob.
Susy, med kort Bunny Tail, der er medfødt, har selvsagt været vant til at gå i en stor flok af hunde på sin egen størrelse, og vi foretrækker derfor ansøgere, der har en lille sød og social tæve eller kastreret hanhund i forvejen.
Vores lille darling her har aldrig prøvet at gå tur, og man skal derfor betragte hende som en hvalp, hvor man skal starte langsomt, langsomt forfra med alting, også renligheden.
Susy har her i vores varetægt fået fjernet nogle tænder grundet paradentose, og det er derfor vigtigt, at hendes nye ejer giver hende en tandrens årligt, da hun kan udvikle paradentose i resten af munden. Hun har også et markant overbid, og deraf tandstillingsfejl, men dags dato er det rent kosmetisk.
|
Fakta om Susy |
|||||
Navn: |
Susy | ||||
Dyreart: |
Chihuahua-blanding | ||||
Køn: |
Hun | ||||
Alder: |
2½ år | ||||
Type: |
Hund | ||||
Sidst opdateret: |
19-05-2022 05:47:21 |
Beskrivelse af Dyreværnet |
Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.
Du kan støtte os her: http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/ |
Fakta om Dyreværnet |
|||||
Region: |
Sjælland | ||||
Adresse: |
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre | ||||
Hjemmeside: |
http://www.dyrevaernet.dk/ | ||||
E-mail adresse: |
internatet@dyrevaernet.dk | ||||
Telefon nummer: |
+4544946695 | ||||
Sidst tjekket: |
19-05-2022 05:47:21 |
Danske-Dyreinternater.dk er en oversigt over dyreinternater, pensioner og andre muligheder for pasning samt formidling af kæledyr i Danmark.
© Copyright 2022 www.danske-dyreinternater.dk. All Rights Reserved. | Disclaimer