Nella

Beskrivelse af Nella

Race: Rottweiler-blanding Farve: Rødbrun Køn: Hun Vægt: 31 kg Alder: 4 år Pris: 3600,00 Placering: Sjælland Fra en sag, hvor Dyreværnet har fået overdraget nogle tæver, der har været brugt i avl og ikke under de allerbedste forhold, er dejlige Nella nu klar til adoption. Nella har boet isoleret sammen med de andre hundepiger, men det er tydeligt, at det har været under meget stress, og hun skal derfor ud og være alene-hund. Hun har brug for endelig at kunne modtage og nyde den fulde opmærksomhed resten af sit liv, uden at skulle tage stilling til andre dyr i hjemmet. Vores dygtige team af hundetrænere og adfærdsrådgivere har observeret hende igennem 14 dages tid nu, hvor de har lært hende godt at kende, og fortæller således om Nella: Nella er en menneske-hund, hun elsker alle og vil helst være helt tæt på en hele tiden, kunne hun sidde på skulderen, så var det det hun gjorde. Hun bliver generelt let usikker og søger hjælp og støtte hos sine mennesker, ved at putte sig ind til en. Her hos os viser hun en glad, kærlig, venlig side i de trygge omgivelser på sit værelse, men ude i nye kontekster (på tur) klistrer hun tit op af en, halser og stresser.  Det vil være godt for hende med en familie, der kan tilbyde rolige, ret forudsigelige omgivelser, så hun får nogle hyggelige ture, men at det hele er meget genkendeligt (samme område/rute fx) i hvert fald i starten.  Hun kan sagtens bløde mere op efterhånden, men som hun har det lige nu er verden et ret uoverskueligt sted for hende.  Hun er MEGET interesseret i andre hunde, så hun ville godt kunne komme ud til en stor, social kastreret hanhund, der kan tumle hende. Mad og godbidder er bare det bedste, så det er en hjælp i forhold til at forbinde nye ting med super duper lækre godbidder. Hun deler IKKE sin mad med andre hunde og det får de at vide på rottweilermåden.  Vi tror hun vil kunne få det helt fint i et ganske almindeligt villakvarter og at hun vil knytte sig meget tæt til sin familie, børn vil sikkert være okay bare de er teenagere og rolige (+ 14 år og hundevante). Hun er jo en lidt massiv lille tank og er usikker, hvis der sker for meget, så hendes nye familie skal kunne levere et meget roligt hjem med meget lang indkøringstid. Der går LÆNGE før hun kan være alene hjemme, hvis hun lærer det, og dette må ikke blive et problem ud i fremtiden.  Vi håber sådan, at hun viser en meget mere easygoing, boblende side hos en ny familie, når der kommer ro på og hun kender rutinerne i nyt hjem. Vi VED, den personlighed er derinde i hende et sted. Sådan forgår ansøgningsprocessen hos Dyreværnet

Fakta om Nella

Navn:
Nella
Dyreart:
Rottweiler-blanding
Køn:
Hun
Alder:
4 år
Type:
Hund
Størrelse:
6 måneder og 1 uge
Sidst opdateret:
30-11-2022 17:16:56

Billede af Nella

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
30-11-2022 17:16:56