Beskrivelse af Newton (udekat) |
Race: Brunstribet Farve: Brunstribet Køn: Han Vægt: 4,5 kg Alder: 2½ år Pris: 1000,00 Placering: Sjælland
Newton er landet hos os, da han i tidligere familie udviklede en bide-adfærd, der gjorde, at nærmest hele familien endte med at være lidt bange for ham og hans uforudsigelighed.
Uhensigtsmæssig adfærd hos katte bunder ofte i noget helt andet, end det man egentlig logisk ville formode, det handler om. Vores dyrlæger gik derfor straks i gang med at undersøge Newton fra snudetip til halespids for at finde ud af, om det var smerter og sygdom usynligt for øjet, der kunne være årsag til hans ændrede adfærd.
Og dermed er han muligvis Danmarks mest dyrlægetjekkede kat lige pt, og vores dyrlæger har ikke kunne finde noget på den flotte fyr, der kunne danne grundlag for bekymring og forklare, hvorfor han udviklede nævnte adfærd i tidligere hjem.
Via en mere nuanceret snak med tidligere familie kom det dog frem, at der har været RIGTIG mange katte i det villakvarter, Newton har boet i sammen med sine mennesker. Newton har haft voldsomme konfrontationer med en del af dem, og denne stress over andre katte kan snildt være årsag til hans adfærd, der så bliver en slags omdirigeret frustration, og viser sig i hjemmet på den måde, tidligere familie har oplevet.
Her hos os oplever vi helt modsat en rolig, imødekommen og kælen fyr, der ikke har udvist nævnte uforudsigelige adfærd, bortset fra vi kan se, hvor vred og MAX stresset han bliver, når han ser katte udenfor fra sit ude-voliere af.
På trods af dette, så går vi dog med livrem og seler, og hans nye familie skal kunne tilbyde et liv i omgivelser, der ikke umiddelbart er ved at svømme over af en overflod af katte, og så bør der ikke være børn i kommende hjem.
En rolig ejer, der har erfaring med katte og adfærd, og som kan give Newton en så stressfri tilværelse som muligt. Han er i øvrigt en eminent jæger, så man skal forvente, at han fanger en del mus på sine jagt-togter.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
|
Fakta om Newton (udekat) |
|||||
Navn: |
Newton (udekat) | ||||
Dyreart: |
Brunstribet | ||||
Køn: |
Han | ||||
Alder: |
2½ år | ||||
Type: |
Kat | ||||
Sidst opdateret: |
22-04-2025 13:32:47 |
Beskrivelse af Dyreværnet |
Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.
Du kan støtte os her: http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/ |
Fakta om Dyreværnet |
|||||
Region: |
Sjælland | ||||
Adresse: |
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre | ||||
Hjemmeside: |
http://www.dyrevaernet.dk/ | ||||
E-mail adresse: |
internatet@dyrevaernet.dk | ||||
Telefon nummer: |
+4544946695 | ||||
Sidst tjekket: |
22-04-2025 13:32:47 |
Danske-Dyreinternater.dk er en oversigt over dyreinternater, pensioner og andre muligheder for pasning samt formidling af kæledyr i Danmark.
© Copyright 2025 www.danske-dyreinternater.dk. All Rights Reserved. | Disclaimer