Olga (udekilling)

Beskrivelse af Olga (udekilling)

Race: British Shorthair / Scottish Fold blanding Farve: Grå/creme Køn: Hun Vægt: 1 kg Alder: 12 uger Pris: 1250,00 Placering: Sjælland Tak fordi du læser HELE teksten på Olga og Oline, inden du ansøger om adoption af dem! Når man adopterer to katte fra os - er der halv pris på den ene ?? Vi ved på forhånd, at der er mange mennesker derude, der sidder og venter på killinger fra netop denne store dyreværnssag med British Shorthair/Scottish fold-blandinger. Derfor er det også utroligt vigtigt, at man er grundig i sine overvejelser, for vi er nødt til at sige, at de ikke er det sundeste avl, som verden har set og dermed kommer man med stor sandsynlighed også til at sige ja tak til flere dyrlægeregninger, end med andre killinger. Olga og Oline er ikke anderledes. Nogle vil kalde dem mandagsmodeller, men i vores optik gør det dem ikke mindre skønne og deres liv er ikke mindre værd af den grund, men det kræver en del ekstra overvejelser af en potentiel ny ejer, også af økonomisk karakter. Olga og Oline, der skal ud sammen, har haft en hård start på livet, og de har indtil nu både været hårdt ramt af Giardia og ringorm. Behandlingen af begge dele har været barsk og hård for to små killinger, der ikke havde bedt om at blive isoleret, for at undgå smitte til både andre dyr og mennesker. Ny ejer skal vide, at der er en risiko for et nyt udbrud, fordi deres immunforsvar endnu ikke er helt oppe at køre. I et her og nu billede er de dog symptomfri, men ved skift til nyt hjem, kan begge dele blusse op igen, og det skal ny ejer være indstillet på at kunne håndtere. Ydermere så er begge piger bagud i vækst. Det betyder, at de endnu er for små til at sterilisere, og vi søger derfor en plejefamilie med henblik på permanent adoption, når Olga og Oline er blevet steriliseret om en 3-4 måneders tid. De er til gengæld IKKE bagud på charme og krudt i rumpetten. Her er de fuldkommen lige som alle andre livsglade, legesyge og energiske killinger, og det er bare HELT igennem vidunderligt at observere, hvor dejligt de har det, oven på alle deres strabadser <3  Olga og Oline skal om 7-8 måneder have muligheden for udelivet, men må indtil da under ingen omstændigheder komme udenfor, da de som nævnt er for skrøbelige, for små, for underudviklede (og IKKE steriliserede), og killinger under alle omstændigheder ikke har en udviklet stedsans, før de er deromkring alligevel. Olga og Oline søger derfor en ny ejer, uden dyr i forvejen, der er klædt godt på til en masse uforudsete ting af både helbredsmæssig og økonomisk karakter, for at undgå at pigerne skal skifte hjem igen. Er ovenstående noget, man har forståelse for, og en opgave, man er klædt på til at påtage sig, så hører vi gerne fra dig/jer. Meget mere information gives naturligvis ved potentielt match. Ansøgere skal bo i umiddelbar nærhed af Dyreværnet i Rødovre, da killingerne skal til kontrol om 3 måneder og naturligvis også skal steriliseres hos os, når de er store og stærke nok. Både Olga og Oline er SÅ søde og kælne, og har utroligt meget livsgnist, at de skal have chancen for det gode liv. <3  Bemærk: Man kan udelukkende ansøge om adoption af killinger ved personligt fremmøde i Dyreværnets åbningstid. Man møder først killingerne ved et nyt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match.

Fakta om Olga (udekilling)

Navn:
Olga (udekilling)
Dyreart:
British Shorthair / Scottish Fold blanding
Køn:
Hun
Alder:
12 uger
Type:
Kat
Sidst opdateret:
17-07-2025 06:36:13

Billede af Olga (udekilling)

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
17-07-2025 06:36:13