Viktor

Beskrivelse af Viktor

Race: DK / SV gårdhund / Mops / Fr. Bulldog Farve: Fawn Køn: Han Vægt: 9,9 kg Alder: 8 mdr. Pris: 3000,00 Det er svært at blive andet end glad, når man ser Viktor. Han er den kæreste lille spirrevip, der desværre har en uheldig adfærd, som tidligere familie ikke følte sig klædt på til at håndtere længere. Viktor har blandt andet endnu ikke lært at være alene hjemme. Han gør og udtrykker sin ulyksalighed meget højlydt, så her skal man være godt forberedt på lang indkøringstid, og det må naturligvis ikke blive et problem fremadrettet, hvis han aldrig bliver stærk i den disciplin. Hjælp med at redde kæledyr i 2022 - giv en valgfri donation ??? Ydermere har tidligere ejere oplevet ham som  meget usikker og nervøst anlagt, hvilket kom til udtryk med stress-adfærd og uhensigtsmæssig tilgang til både hunde og mennesker i situationer, han finder utrygge, og hvor han ikke støttes korrekt og afledes. Da Viktor også er lydfølsom, så fungerer han desværre ikke i lejlighed.  Han ELSKER udelivet, og vil gerne bo et sted væk fra byen og med masser af grønne omgivelser omkring sig, da han elsker at grave og at have snuden i jorden på jagt efter himmelske duftspor, han kan følge. Viktor ikke er egnet som førstegangshund, selvom vi her hos os ikke oplever andet end en livsglad hoppebold, der bare har SÅ meget appetit på livet. Overfor dem han er tryg ved, er han den gladeste og kærligste bøf, og han er også meget glad for børn af den store, hundevante slags, der ikke stresser og kører ham op, for så har han svært ved at geare ned igen. Viktor er intet mindre end en vidunderlig hund, bare uden en kyndig ejer, der har fuldkommen styr på at guide ham igennem livet og give hans selvtillid et boost i den gode retning. DET skal vi have fundet! Viktor har et markant underbid, som vi grundet hans unge alder ikke kan udelukke, kan blive årsag til tandproblemer/problematisk tandstilling senere hen i livet. Ydermere er Viktor på nuværende kemisk kastreret, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt, når han både er ung og nervøst anlagt, da dette kan forstærke de ting, han kæmper med.

Fakta om Viktor

Navn:
Viktor
Dyreart:
DK / SV gårdhund / Mops / Fr. Bulldog
Køn:
Han
Alder:
8 mdr.
Type:
Hund
Størrelse:
7 måneder og 1 uge
Sidst opdateret:
24-01-2022 03:48:33

Billede af Viktor

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
24-01-2022 03:48:33