Dina

Beskrivelse af Dina

Race: Boxer / Broholmer-blanding Farve: Brindle Køn: Hun Vægt: 28 kg Alder: 4½ år Pris: 3000,00 Skilsmisse og efterfølgende manglende overskud til smukke Dina gjorde, at nogle svære beslutninger måtte træffes på hendes vegne. Dina leder derfor efter en ny familie, der kan rumme denne super flotte pige, der kommer med en lidt forsigtig/sky side, indtil hun lige har set folk an. Dina er rigtig god med store hunde på sin egen størrelse, og er VILD med de hunde, der er med på den måde, hun leger på: Tumleleg, er vist den bedste beskrivelse. Derfor skal det være hunde af en vis størrelse, der kan klare den form for leg.  Vores førsteprioritet bliver ansøgere, der har en godmodig, legesyg og social neutraliseret hanhund af stor størrelse i forvejen, der kan støtte og hjælpe Dina med at få lidt mere selvtillid. Dina kommer som sagt med en lidt forsigtig og usikker side af sin personlighed, som tidligere ejer har arbejdet meget med. Hun kommer fra bymiljøet, men det skal hun væk fra, så der kan komme lidt mere ro på for hende. Dina er en enormt kærlig og skøn pige, der sagtens kan lande i en familie med store børn, der i sagens natur er vant til store hunde i kraft af den hund, man har i forvejen, så længe der er masser af tid og overskud til hende. Hun elsker lange gåture ude i naturen, hvor næsen kan komme på overarbejde og hvor roen omkring hende hjælper hende rigtig meget. Dina er utroligt slank og må faktisk gerne tage et kilo eller to på i muskelmasse, men det skal nok komme automatisk, når hun bliver motioneret og aktiveret mere end hun har været vant til på det sidste. Og så skal hun også over på et kvalitetsfoderprodukt, med lidt mere krudt i, da hun indtil nu har været på kost med lavt proteinindhold. Hun har brug for lidt mere, men da hun er lidt kræsen, kan det være lidt en kunst at finde det helt rette foder. SÅ... bor man i et roligt område og har en skøn, stor hund i forvejen, så skal man ikke vente for længe med at aflægge os et besøg, så vi kan få en god snak om Dina. 

Fakta om Dina

Navn:
Dina
Dyreart:
Boxer / Broholmer-blanding
Køn:
Hun
Alder:
4½ år
Type:
Hund
Størrelse:
7 måneder og 2 uger
Sidst opdateret:
28-01-2022 20:25:31

Billede af Dina

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
28-01-2022 20:25:31