Luci

Beskrivelse af Luci

Race: Schnauzer-blanding Farve: Salt/peber Køn: Hun Vægt: 6 kg Alder: 5 mdr. Pris: 3000,00 Lucis tidligere familie blev desværre ramt af allergi, så eventyret med Luci stoppede  desværre brat. Luci er en skøn og kærlig hvalp, der er købt som dværgschnauzer, men da hun er fra Polen uden papirer, så vides det ikke med sikkerhed, derfor har vi anført hende som schnauzer-blanding. Hun har boet uden problemer i en børnefamilie. Dog har hun ikke holdt sig for fin til at knurre, hvis børnene har løftet hende eller på anden måde har gjort noget, hun ikke synes var rart. Hvis der er børn i hendes kommende familie, ønsker vi derfor, at det er store, hundevante børn, der kan omgås Luci med respekt og forståelse. Vores lille skønhed her har desværre nogle dårlige oplevelser med andre hunde med i bagagen og er derfor meget usikker i sit møde med racefæller. Hun har brug for en erfaren ejer, der roligt og tålmodigt kan socialisere hende, afhjælpe hendes usikkerhed og bygge hendes selvtillid op, så hun går et liv i møde, hvor hun ikke er bange for andre hunde. Har du underskrevet Dyreværnets borgerforslag, som skal sætte en stopper for hvalpefabrikkerne? ?? Luci kan stadig ikke være alene hjemme, selvom tidligere familie har været nødt til at lade hende være det i almindelig arbejdstids-længde. Det har bevirket at hun har været destruktiv, og vi skal derfor have en ny familie, hvor der ikke er nogen bagkant i henhold til kravet om at kunne være alene hjemme. Luci har brug for LANG tid i nyt hjem, før man kan begynde at tænke på at træne dette, for at en permanent separationsangst ikke skal forplante sig i hende. Ellers er Luci hvalp med alt hvad det indebærer. Alt skal startes helt forfra og vi leder efter en hunde-erfaren familie, helst gerne erfaring med schnauzere og deres sind og personlighed, der kan tilbyde ingen alenetid et godt stykke frem i tiden, hvor træning er i højsædet og hvor der er masser af luft omkring hende og højt til loftet. Luci skal have fjernet to mælketænder i overmunden, som generer de blivende tænder. Disse skal opereres ud af Dyreværnets dyrlæger, hvorfor ansøgere skal bo i ubesværet afstand fra internatet i Rødovre, så denne operation kan foretages inden for en måned eller to.

Fakta om Luci

Navn:
Luci
Dyreart:
Schnauzer-blanding
Køn:
Hun
Alder:
5 mdr.
Type:
Hund
Størrelse:
2 år og 1 uge
Sidst opdateret:
29-11-2021 12:10:56

Billede af Luci

Image Not Available

Region: Sjælland

Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Region:
Sjælland
Adresse:
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside:
http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
internatet@dyrevaernet.dk
Telefon nummer:
+4544946695
Sidst tjekket:
29-11-2021 12:10:56