Dyremishandling

I denne artikel:

 

Definition

Dyremishandling kaldes også misrøgt eller vanrøgt og kan opdeles i 2 hovedkategorier:

Aktiv dyremishandling: Den aktive dyremishandling kendetegnes ved, at et menneske overlagt og bevidst skader et dyr fysisk eller psykisk. På engelsk bruges undertiden forkortelsen NAI (Non-Accidental Injury), som bedst kan oversættes med “skader der ikke skyldes uheld”.

Passiv dyremishandling: Den passive dyremishandling karakteriseres ved, at mishandlingen nærmere består i mangel på handling end i handlingen selv. Denne type mishandling opstår typisk som følge af uvidenhed, tankeløshed eller negligering af dyrs forhold, uden at mennesket har intention om at skade dyret. Eksempler på passiv dyremishandling kan være:

  • Udsultning
  • Dehydrering
  • Parasitinfektioner
  • At et halsbånd indgror i dyret hud
  • Mangel på ly (under dårlige vejrforhold)
  • Mangel på dyrlægehjælp

Det bør nævnes, at den eneste undtagelse – hvor man kan skade dyr, uden at der er tale om dyremishandling – er i selvforsvar eller hvis man forsvarer andre mod et angribende dyr.
 

Dyremishandling i medierne

Når man hører om dyremishandling i medierne, refereres der typisk til mishandling af dyr i beklædnings- eller fødevareindustrien. Ofte handler det om:

  • Dyrenes ringe leveforhold
  • Uetiske slagtningsmetoder
  • Decideret fysisk mishandling af dyrene foretaget af mennesker

Dyrevelfærdsfortalere vs. Dyrerettighedsforekæmpere

Der findes basalt set 2 grundholdninger til dyremishandlingen:

  • Dyrevelfærdsfortalere: Der er intet galt i at anvende dyr til beklædning, føde, forskning, underholdning osv. så længe dyrene ikke lider overlast og de behandles ordentligt. Håndteringen af dyrene skal foregå så optimalt som muligt, så unødig smerte og lidelse undgås
  • Dyrerettighedsforekæmpere: Dyremishandlingen vil ikke ophøre førend mennesket stopper med at opfatte dyrene som ejendom og a den eneste måde hvorpå dette kan ske, er at sikre at dyrene ikke aldrig anvendes som råvarer

Psykologi

Et af de kendte tegn på den psykiske sygdom psykopati, er tendensen til at skade eller torturere kæledyr og andre mindre dyr – et fænomen der også kaldes zoosadisme.

Der er desuden en påfaldende sammenhæng mellem mishandlede kæledyr og forslåede kvinder og børn; mænd der har tendens til at være voldelige overfor deres familie, er det ofte også overfor sine kæledyr.

Herudover  manipulerer mange voldelige mænd med de øvrige familiemedlemmer vha. trusler om mishandling af kæledyret (dvs. dyremishandling bruges som trussel). Op til 71% af de voldsramte kvinder der ejer kæledyr og opsøger kvindehjem, oplyser at deres partner har truet og evt. også skadet eller dræbt et eller flere af deres kæledyr. Ud af disse kvinder oplyser 32% at deres børn også har skadet eller dræbt kæledyr.

Der er i øvrigt en vis evidens for, at børn der mishandler dyr selv bliver- eller har været vidne til mishandling. I to seperate amerikanske undersøgelser fra 1990'erne kunne man konkludere, at i omkring 1/3 af de amerikanske børnefamilier hvor mishandling fandt sted, havde mindst ét barn skadet eller dræbt et kæledyr.

Anmeldelse af dyremishandling

Hvis du er vidne til dyremishandling, bør du kontakte Dyrenes Beskyttelse på telefon: 33 28 70 00

Hvad kan jeg selv gøre?

Der findes flere foreninger, der arbejder for at stoppe dyremishandling – heriblandt er en af de største og ældste den internationale World Society for the Protection of Animals (WSPA), som man kan melde sig ind i eller kontakte. Det samme gælder naturligvis Dyrenes Beskyttelse.

Relaterede artikler