Hvilket dyr er verdens stærkeste?

Hvilket dyr der er verdens stærkeste, afhænger af hvordan man måler styrke. Som udgangspunkt er den mest retvisende målestok styrke i forhold til vægt. Dette skyldes, at et dyr med en høj kropsvægt typisk også skal have en muskulatur, der er i stand til at opppebære dens vægt – hvilket derfor giver store dyr en klar fordel.

Ser på man styrke i forhold til kropsvægt, er vandloppen det stærkeste dyr i verden.

Dette fastslog en dansk undersøgelse i 2010 og rekorden har siden vundet international anerkendelse.

 

Vandloppen er verdens stærkeste dyr

Man estimerer, at vandloppen er op til 30 gange så stærk som andre dyr (set i forhold til deres respektive vægt).

 

Vælger man derimod at fokusere på den absolutte styrke – dvs. de enkelte dyrs musklers evne til at løfte mest mulig vægt uden forbehold for deres kropsvægt – er sagen en anden:

Til lands

Det stærkeste dyr til lands er den afrikanske elefant (Loxodonta africana), der samtidig er det største dyr på landjorden og kan veje op til 6 tons.

 

Den afrikanske elefant kan løfte op til 500 kg. med sine stødtænder og kan desuden løbe op til 40 km/t (til sammenligning kan det hurtigste menneske løbe op til 36 km/t – på korte strækninger).

 

Verdens stærkeste dyr på landjorden er elefanten

Til vands

Det stærkeste dyr til vands er blåhvalen (Balaenoptera musculus), som endda er det største dyr, der nogensinde har eksisteret (også større end samtlige forhistoriske dinosaurer).

 

Blåhvalen kan blive op til 30 meter lang og veje over 180 tons.

 

Til vands er blåhvalen verdens stærkeste dyr

I luften

Det stærkeste dyr i luften er den afrikanske kronørn (Stephanoaetus coronatus), der kan løfte op til 34 kg.

 

Hertil kommer dog, at strudsen (masaistrudsen [Struthio camelus]), som i øvrigt er verdens største nulevende fugl, kan bære en voksen mand og løbe med op til 30 km/t – med manden på ryggen.

 

I luften er den afrikanske kronørn verdens stærkeste dyr