Kastrering af hunde (kastration)

Kastration er den bedste måde at forhindre en hanhund i at parre sig med tæver på.

Desværre er det en udbredt misforståelse blandt hundeejere, at kastrationen er en hurtigt og nem løsning på hundens “adfærdsproblemer” – det er langt fra altid tilfældet!.

Den bedste metode til at finde ud af hvordan din hund vil være efter en kastration – uden at kastrere den – er vha. en medicinsk kastration. Den medicinske kastration varer 6 – 12 måneder og stopper produktionen af testosteron midlertidigt.

 

 

Hundens adfærd efter kastrering

Når man kastrerer en hund, bliver den mindre aggressiv og stopper med at opsøge tæver i løbetid – men i modsætning til hvad mange tror, bliver den ikke mere rolig.

Hundens personlighed ændres heller af en kastration, ligesom nogle af dens generende adfærdsmønstre heller ikke forbedres. Dette skyldes, at hundens adfærd ikke kun påvirkes af testosteron, men også miljø, personlighed, individualitet, følelser, indlærte faktorer mv.

Hvis din hunds adfærd er generende, er kastration derfor ikke altid løsningen på problemet  – men du kan regne med, at aggressiviteten og uroligheden i forbindelse med parring mindskes eller måske helt forsvinder.

Samtidig skal man dog være opmærksom på, at andre problemer kan opstå efter en kastrering. Hundens lugt ændrer sig, så andre hunde hverken opfatter den som han- eller hunhund, hvilket kan resultere i, at den kastrerede hund bliver mere aggressiv. Manglen på testosteron kan også påvirke hundens selvsikkerhed, humør og andre ting.

Inden du kastrerer hunden

Medicinsk kastration (også kaldet ’kemisk kastration) er en god metode til at finde ud af, hvordan en kastration vil ændre hundens adfærd. Den store fordel ved den medicinske kastration er, at den i modsætning til kirurgiske kastration ikke er permanent.

Herudover kan man prøve at kontakte en adfærdsbehandler for at få et kvalificeret bud på, om adfærdsproblemerne kan løses ved kastration eller ej.

Læs evt. mere om medicinske kastrationer her.

Kastration og testosteron

Kastration af hunde kan foretages af to forskellige årsager:

• Hundens adfærd
• Hundens helbred

Uanset hvilken af de to der er årsagen til at man vil have sin kastreret, er hanhundens kønshormon ’testosteron’ næsten altid den underliggende årsag til kastrationen. Testosteron produceres i testiklerne og eftersom kastration er fjernelse af testiklerne, afhjælper kastrationen altid de problemer, som testiklerne og testosteronen skaber.

Testosteronens indflydelse  på hundens adfærd og helbred understreges også af, at et indgreb som f.eks. vasektomi (hvor man overskærer sædlederne uden at fjerne testiklerne) stort set ikke bruges i veterinærmedicinens verdens – for selvom det fjerner hundens forplantningsevne, fjerner det ikke de uønskede adfærdsmønstre og helbredsproblemer som testosteronen medfører, fordi det ikke påvirker testiklerne.
 

Fordele ved kastration

Den største fordel ved kastration af hunde er, at man undgår uønskede hvalpe. I de nordiske lande er der ikke mange problemer med herreløse hunde, men i udlandet er der mange steder, hvor de er et stort problem – og når man kastrerer sin hund, er man med til holde disse hundes bestand under kontrol fremfor at øge den. Læs evt. mere om problemet med gadehunde her.

Herudover findes der en række adfærdsmæssige og helbredsmæssige fordele:

Adfærdsmæssige fordele

• Mindsket aggressivitet: Én af de største adfærdsmæssige fordele ved kastration er, at den kastrerede hunde – som voksen – vil være mindre aggressiv mod andre hunde såvel som mennesker. Hvor stor en effekt kastrationen har på aggressiviteten, varierer fra hund til hund, men afhænger også af hvilken alder indgrebet udføres i. Kastrationen har størst effekt, hvis den udføres før hunden bliver 1 år gammel.
• Mindre strejfen: En anden adfærdsmæssig fordel ved kastration er, at hanhunde stopper med at strejfe omkring, når de fornemmer at en tæve er i løbetid. Hanhunde kan fornemme dette takket være kemiske stoffer kaldet ’feromoner’, som tæver udskiller i løbetiden. Hunde der kastreres mens de endnu er unge, kan ikke fornemme eller opfange feromonerne og er derfor mindre stressede end intakte hunde. Strejfen er generelt et problem, fordi det udsætter andre mennesker såvel som hunden selv for fare. Hunden kan ikke bare komme i slagsmål med andre hunde, men også komme i trafikuheld eller blive udsat for dyremishandling, forgiftning o.lign.
• Øget koncentration: En tredje adfærdsmæssig fordel ved kastration er dens øgede koncentrationevne. Dette inkluderer også en forbedring af hundens evne til at fokusere på specifikke opgaver samt holde koncentrationen i længere tid ad gangen – især når der er tæver i løbetid i nærheden.
• Andre adfærdsmønstre: Ligesom med aggressiviteten er der også andre adfærdsmønstre, der mindskes eller helt forsvinder, når en hund kastreres. Dette gælder f.eks. dominans, vagtsomhed (dvs. bevogtning af f.eks. føde, ben, territorier, ejere osv.), markering af territorier, indendørs urinstrint og hyperaktivitet.

Helbredsmæssige fordele

• Ingen svulster i testiklerne: Der findes mange forskellige typer svulster, der kan opstår i hundes testikler og de kan være godartede såvel som ondartede. De opdages normalt først, når hunden er 5 år eller ældre. Derfor vil svulsterne ikke udgøre et problem hos hunde, der er blevet kastreret før de er 1 år gamle som anbefalet.
• Genetikken forbedres: Selvom det måske kan lyde uetisk, er det bedre at kastrere hunde med arvelige sygdomme såsom hoftedysplasi, epilepsi, kryptorkisme osv. for at de ikke videreføres til de kommende generationer. Dette gælder også deformiteter og skavanker. Man skal huske på, at alle hunderacer nedstammer fra ulven og er et resultat af menneskets fremavl – og at den kontrollerede avl dermed er en del af hundens natur.
• Andre sygdomme: Det er selvsagt svært at få testikel- og testosteron-relaterede sygdomme, hvis man ingen testikler har. Derfor mindsker kastration risikoen for andre sygdomme betydeligt. Eksempler herpå inkluderer især problemer med prostata, kræft, orchitis, epididymitis, brok m.fl.

Ulemper ved kastration

• Overvægt/fedme: Kaloriebehovet hos hunde der kastreres (og alle andre dyr der neutraliseres) nedsættes med omkring 25%, fordi deres stofskifte sænkes til omkring 80% af det oprindelige. Dette medfører naturligvis en tendens til overvægt, som dog kan afhjælpes ved at fodre hunden med specialfoder til steriliserede hunde.
• Genetik: Hvis en hund er den sidste i sin slægt, mister man alle dens gode gener og dermed avlspotentialet, hvis man kastrerer den. Dette er naturligvis værst, hvis hunden heller ikke har nogle arvelige sygdomme, deformiteter, skavanker el.lign.
• Mangel på testosteron: Nogle hunde bliver frustrerede og mere aggressive, fordi de ikke betragtes som hverken han- eller hundhunde af andre hunde. Manglen på testosteron kan desuden have indflydelse på hundens selvsikkerhed, humør o.lign., hvilket i nogle tilfælde kan gøre den mere aggressiv.
• Udvikling og muskulatur: Eftersom testosteron er vigtigt hormon i forbindelse med hundens fysiske udvikling, kan mangel på testosteron kan føre til en let underudvikling af hunden, som f.eks. vedrører hundens muskulatur og kønsdele. På samme måde vil manglen ikke kunne undertrykke hunkønshormonerne i samme grad som hos intakte hunde, hvilket vil naturligvis også vil påvirke hundens fysik. Nogle kastrerede hunde vil også være svagere og se mere unge hud end jævnaldrende intakte hunde af samme race og størrelse.
• Arbejdshunde: Selvom dette fænomen ikke er dokumenteret, nægter nogle landmænd, jægere, hyrder, vagtfirmaer osv. at kastrere deres hunde, fordi de frygter, at hunden herefter ikke længere vil kunne klare dens arbejdsopgaver. Skeptikere mener dog, at hunde netop fungerer bedre som arbejdshunde, hvis de ikke distraheres af tæver i løbetid, bliver frustrerede fordi de ikke kan parre sig osv.
• Pels: Ved kastration kan nogle hunderacer med lang pels – som f.eks. Spaniels, Settere, Münsterlændere og langhårede gravhunde – få en mere blød, mat, glansløs og filtret pels.

Hvornår skal en hund kastreres?

Man kan kastrere hunde allerede fra de er 8 uger gamle (hvalpe), men langt de fleste kastreres i alderen 6 – 12 måneder (unghunde).

Man vælger normalt at vente til hunden er mindst 6 måneder gammel, fordi risikoen for komplikationer i forbindelse med indgrebet (især narkosen) er betydeligt mindre hos unghunde end hos hvalpe.

Der fordele og ulemper ved at kastrere hunden i sine forskellige livsstadier (hvalp, unghund og voksen hund) – tal med din dyrlæge herom.

Selve operationen

Selve indgrebet ved en kastration er forholdsvist simpelt;

• Hunden lægges narkose og klargøres til operation (trimmes og rengøres omkring operationsområdet)
• Dyrlægen lægger et lille snit foran pungen og udtager testiklerne
• Sædlederen, blodkarrene og lyskekanalen lukkes
• Operationssåret sys med suturer, der forsvinder af sig selv

Hunden sendes hjem, når bedøvelsen er aftaget.I dagene efter operationen skal hunden holdes i ro og periodisk have smertestillende midler. Efterfølgende kontrol er normalt ikke nødvendigt.

Pris: Hvad koster det at kastrere en hund?

Prisen for at kastrere en hund kan være alt fra Kr. 1.000 – 3.000, men oftest ligger de i intervallet 1.500 – 2.600. Prisen afhænger af følgende:

• Hvor hunden kastreres (hvilken dyrlæge/klinik/dyrehospital)
• Hundens størrelse (de fleste dyrlæger har tre prisgrupper: små-, mellemstore- og store hunde, hvor de små hunde er billigst og de store dyrest)
• Eventuelle komplikationer

Vær også opmærksom på at narkose, smertestillende medicin, hundekrave o.lign. bør indgå i den samlede pris på kastreringen.

Hvis hunden har brug for andre operationer (fjernelse af knuder el.lign.), er det ofte en god ide, at foretage dem i samme ombæring. Dette vil naturligvis koste ekstra.

 

Relaterede artikler

• P-sprøjter til tæver
• Sterilisering af tæver
• Kastration – katte