Hunkatte kan få killinger fra de bliver kønsmodne, hvilket typisk sker, fra de er 5 – 12 måneder gamle. Tidspunktet for hunkattens kønsmodenhed afhænger af hendes race og til dels også indidviduelle forskelle.
Hankatte kan parre sig med hunkatte fra de er 5 – 6 måneder gamle.
Ligesom med hunde anbefales det, at man venter med at parre sin kat til den er ældre, fordi helt unge hunkatte ikke er ligeså fysisk og psykisk parate til at være mødre som fuldvoksne katte. Hos hankatte bør man også vente af hensyn til sædkvaliteten.
Hunkatte
En ung kat betegnes som en ’killing’, fra den fødes til den er omkring 1 år gammel.
Selvom der kan være store racemæssige og individuelle forskelle på, hvornår katte bliver kønsmodne – og dermed kan få killinger – bliver de fleste hunkatte bliver kønsmodne, når de er 5 – 6 måneder gamle.
Nogle hunkatte kan dog blive kønsmodne allerede når de er 4 måneder gamle, hvor andre først bliver det, når de er mere end 1 år gamle.
Eksempler på katteracer med forskellige tidspunkter for kønsmodenhed, kan være siamesere der bliver kønsmodne relativt hurtigt og himalaya katte der bliver det forholdsvist sent.
Når hunkatten bliver kønsmoden, kommer den i løbetid, hvor dens adfærd ændres. Læs evt. mere om løbetiden hos katte her.
Det anbefales, at man venter med at parre sin hunkat til hun er omkring 18 måneder gammel. Dette skyldes, at helt unge hunkatte ikke er helt parate til at være mødre – hverken fysisk eller psykisk.
Hvis ikke man ønsker, at ens hunkat skal have killinger, bør man sterilisere den.
Hankatte
Hankatte bliver kønsmodne og i stand til at få killinger på nogenlunde samme tid som hunkatte – dvs. omkring 5 – 6 måneders alderen.
Hvor hunkatte kommer i løbetid, kommer hankatte i brunst. Dette viser sig især ved, at katten miawer mere, hyler mere, strejfer omkring, stikker af og markerer sit territorie med urinstrint. Alle disse adfærdsændringer skyldes, at hannen forsøger at tiltrække hunkatte, som han kan parre sig med.
Unge hankatte har en dårligere sædkvalitet end fuldvoksne katte og derfor bør man vente med at parre ham, til han er omkring 18 måneder gammel.
Hvis ikke man ønsker, at ens hankat skal have killinger, bør man kastrere den.
Relaterede artikler