Gadehunde er et problem i mange lande rundt om i verden og i Europa er udbredelsen af gadehunde især stor i Grækenland og Spanien.
Baggrunden for problemet med gadehundene er ukontrolleret formering af kæledyr såvel som gadedyr.
Hertil kommer, at problemet ofte forværres af faktorer såsom:
- Lokale lovgivninger og restriktioner
- Manglende håndhævelse af regler
- Myndigheder der ikke lever op til deres ansvar
Adoption af gadehunde
Inden man beslutter sig for at adoptere en gadehund, bør man sætte sig grundigt ind i de forskelle, der er på gadehunde, hunde fra dyreinternater samt hunde fra kenneler. Tag nedenstående punkter op til overvejelse inden du vælger en gadehund:
- Erfaringer viser, at spontane eller uovervejede adoptioner af gadehunde som regel ender dårligt (hunden ender med at skulle aflives eller varetages af et dyreinternat)
- Familier og enkeltpersoner der ikke har brugt den fornødne tid på at sætte sig ind forskellen på gadehunde og andre hunde, har normalt ikke de rette forudsætninger for at adoption
- Det tilrådes, at man grundigt overvejer, hvilke ændringer gadehunden vil medføre i ens hverdag. Herudover anbefales det, at man forsøger at forudse problematiske situationer i forhold til hunden (f.eks. pasning, flytning, kurser, rejser, ferie, værnepligt, hospitalsophold osv. – alle situationer hvor det kan være et problem at få passet hunden). Alle disse tanker skal man gøre sig INDEN man tager beslutningen om at adoptere en gadehund
- Ikke alle mennesker er i stand til at passe en gadehund – det er meget krævende. Hertil kommer, at det slet ikke er sikkert, at man kan overlade hunden familiemedlemmer, venner eller bekendte
- Gadehunde er opdragede på en helt anden måde end andre hunde, hvilket betyder, at man sandsynligvis skal lære den mange ting forfra (f.eks. hvor den må have afføring, at den ikke må tigge om mad osv.). Desuden kan hunden have nogle dårlige vaner, der skal fralægges
- Man skal være klar over, at gadehunde kommer fra et andet land – med andre lyde, lugte, fødevarer, vejr osv. Desuden er de fleste gadehunde opvokset med en vis grad af misrøgt, hvilket naturligvis sætter dybe spor i deres psyke. Disse problemer kan komme til udtryk når som helst – og som gadehundeejer er det din opgave at forstå dette og reagere ansvarligt
Det typiske scenarie hvor adoption af en gadehund mislykkes, er når en familie er på ferie og tager en gadehund med hjem. Adoptionen ender som regel dårligt, fordi den velmenende familie ikke har den fornødne viden og information såvel som netværk og støtte til at håndtere gadehunden korrekt.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er i stand til at adoptere en gadehund og varetage en gadehund, bør man konsultere nogle af de frivillige organisationer, der arbejder med gadehunde (se linket i bunden af denne side).
Alternativt kan man overveje en hund fra et dyreinternat, hvilket normalt er mindre krævende end en gadehund, men stadig er udfordrende.
Det biologiske tomrum
I et forsøg på at afhjælpe problemerne med herreløse dyr har man i flere lande aflivet gadehundene – men resultatet af dette har været, at hundebestanden er vokset. Dette skyldes, at gadehunde der overlever, formerer sig meget hurtigere end normalt for at normalisere bestandens størrelse og udfylde det “tomme biologiske rum”, som de døde hunde efterlader.
Den bedste løsning på problemet med gadehundene – indtil nu – er de såkaldte ABC programmer (ABC står her for Animal Birth Control), hvilket indebærer:
- Neutralisering som er det vigtigste redskab i arbejdet med gadehunde. Neutralisering er det samme som kasteration eller sterilisering og er et indgreb, der forhindrer hunden i at kunne formere sig i fremtiden
- Adoption af gadehunde hvilket kan fjerne nogle af de kæledyr, der er blevet smidt på gaden af deres ejere. Adoption i sig selv er imidlertid kun en løsning på gadehunde-problemet, hvis adoptionen foretages i kombination med neutralisering. Adoption kan foregå lokalt såvel som internationalt
- Oprettelse af fodergrupper der fodrer gadehundene på gaden og i øvrigt sikrer, at hundene trives
- Mærkning og rabiesvaccination for at kunne identificere hundene og undgå smitte med rabies
- Tilsyn af en dyrlæge til gadehunde med behov for akut helbredsmæssig hjælp
- Reduktion af madaffald på gaderne hvilket begrænser gadehundenes levevilkår og dermed kan mindske deres bestand
Man kan undre sig over, om ikke også adoptioner – ligesom aflivning – efterlader et biologisk tomrum hos gadehundene.
Den tyske forening Arche Noah der arbejder i Grækenland har dog bevist, at dette ikke er tilfældet, hvis adoptionen foregår i kombination med neutralisering.
Årsagen hertil er, at gadehunde der adopteres, er tidligere kæledyr – og ikke vilde hunde der lever i flok. Dette betyder, at de ikke er en del af “det biologiske rum” og derfor heller ikke efterlader et tomrum.