Allergi hos hunde

Allergi er almindeligt forekommende hos hunde

Allergier er desværre almindeligt forekommende blandt alle hunderacer.

Som hundeejer kan det være frustrerende, at have en allergisk hund. Kløen, hævelser og infektioner er ofte resultatet af allergien.

De fleste allergier kan heldigvis behandles ved at fjerne allergenet. Denne artikel kan hjælpe dig til at finde ud af, om din hund har allergi, men også give dig indsigt i mulighederne for behandling.

 

Hunde kan - ligesom mennesker - får allergi

Allergi er almindeligt hos hunde

Produkter mod allergi hos hunde

Følgende produkter kan bruges mod allergi hos hunde:

Du kan se flere produkter mod allergi hos hunde her.

Symptomer på allergi hos hunde

Symptomerne på allergi hos en hund afhænger af den underliggende årsag. Følgende kan være tegn på allergiske reaktioner hos hunde:

  • Kløen
  • Nældefeber
  • Hævelser i ansigt, mund, ører, øjenlåg eller ører
  • Rød, hævet hud
  • Diarre
  • Opkast
  • Nysen
  • Hvæsen
  • Kløende ører
  • Kroniske øreinfektioner
  • Kløende, løbende øjne
  • Konstant slikken

I tilfælde hvor hunde klør sig meget som følge af allergi, kan det også ske, at huden bliver mørkere og/eller fortykkes i det kløende område.

Nogle af disse symptomer kan også være tegn på andre sygdomme. Derfor bør du kontakte en dyrlæge for at få stillet en korrekt diagnose, hvis din hund udviser nogle af ovennævnte symptomer.

Hvad er allergi?

En allergi er en over-reaktion eller overfølsomhedsreaktion fra immunforsvaret på en bestemt udefrakommende substans kaldet et allergen. De fleste allergener er proteiner fra planter, insekter, dyr eller fødevarer.

Eksponering for allergenet – hvilket typisk sker adskillige gange fordelt over en periode på flere måneder eller år – sensibiliserer immunforsvaret. Efter sensibiliseringen kan fremtidige eksponeringer for allergenet medføre allergiske reaktioner.

Immunforsvarets opgave er at beskytte kroppen mod infektioner og sygdomme, men ved allergi kan immunforsvarets reaktioner være skadelige for kroppen. Allergier kan betragtes som unødvendige reaktioner fra immunforsvaret på godartede fremmede substanser.

Hvor ofte forekommer allergier hos hunde?

Allergier er desværre almindeligt forekommende blandt alle hunderacer. De fleste allergier kan opstå, fra en hund er ca. 6 måneder gammel, men størstedelen af de allergiske tilfælde forekommer hos hunde, der er over 1 – 2 år gamle.

Man mener, at nogle allergier kan arves (atopi), hvilket sandsynligvis især gælder sæsonmæssige allergier og inkluderer allergier overfor planter og pollen.

Hvilke typer allergi kan en hund få?

Hunde kan få flere forskellige former for allergi. De mest almindelige er: hudallergier, fødevareallergier og miljøudløste allergier.

Hudallergier

Hudallergier kaldes også allergisk dermatitis og er den mest almindelige allergiske reaktion hos hunde. De tre hovedårsager til hudallergi hos hunde er:

  • Lopper
  • Fødevarer
  • Allergener i miljøet

Lopper kan medføre en allergisk reaktion i huden af hunde som følge af deres bid. Nogle hunde er desuden allergiske overfor loppernes spyt. Hunde der rammes loppeallergi, oplever kraftig kløe, som især ses omkring roden af halen, hvor huden kan blive rød og hævet (inflammeret), og desuden udvikle sårskorper. Man kan ofte også se lopperne.

Fødevareallergier kan også medføre hudkløe hos hunde. Ved fødevareallergier er hudsymptomerne mest almindelige omkring ørerne og poterne, hvor der opstår kløe. I nogle tilfælde kan kløen ledsages af symptomer i mavetarmsystemet.

Allergener i miljøet såsom pollen og skimmelsvamp, forårsager oftest sæsonudløste allergiske reaktioner i huden. Derfor ses de normalt kun på bestemte tidspunkter af året. Ligesom med fødevareallergierne medfører de miljøudløste allergier som oftest allergirske reaktioner omkring ørerne og poterne, men de kan have en tendens til at brede sig mere eller være mindre lokaliserede.

Alle hudallergier indebærer risiko for en sekundær infektion. Idet hunde kradser, bider og slikker sig, øges risikoen for at der går hul på huden, hvilket giver adgang til bakterier og gærsvampe, som kan medføre infektioner.

Fødevareallergier

De fleste eksperter er i dag enige om, at “ægte” fødevareallergier ikke er særlige almindelige blandt hunde. I de fleste tilfælde er der i stedet tale om overfølsomhedsreaktioner. Forskellen på de to er, at de ægte fødevareallergier udløser en reaktion i immunforsvaret, hvor overfølsomhed udløser gradvise reaktioner på den fødevare, som indgår i hundens kost (f.eks. kylling, æg, oksekød, majs, hvede, soja eller mælk).

Symptomerne på overfølsomhed over for fødevarer ses i mavetarmsystemet (såsom opkastning og diarre) eller i huden (kløen, usund hud og pels, kroniske infektioner i ørerne eller poterne).

Den bedste måde at behandle fødevareallergier hos hunde på, er ved at rådføre sig med en dyrlæge. Hvis du har mistanke om, at din hund har fødevareallergi, kan du i en periode skifte til allergivenligt hundefoder; hvis allergien forsvinder, er der sandsynligvis tale om fødevareallergi. Næste trin er, at du systematisk forsøger at udelukke bestemte fødevarer fra dens kost. Husk at føre en dagbog over, hvilke fødevarer den indtager.

Du kan se mere allergivenligt foder til hunde her.

Kontaktallergier

Kontaktallergi opstår, når hundens hud kommer i kontakt med materialer eller substanser, som den er overfølsom over for. En af de hyppigste årsager til kontaktallergi hos hunde er hundeshampoo, hvor huden reagerer på bestemte indholdsstoffer. I disse tilfælde bør man skifte shampooen ud med en anden – og gerne en allergivenlig variant. I nogle tilfælde bliver man nødt til at prøve sig frem med flere varianter, indtil man finder én, der ikke giver kontaktallergi.

Udover shampoo er tæpper og insekticid-produkter typiske eksempler på hverdagsting, der kan medføre kontaktallergi hos hunde.

Du kan se flere allergivenlige shampooer til hunde her.

Akutte allergiske reaktioner

Den mest alarmerende type allergi hos hunde er akutte allergiske reaktioner. Hunde kan – ligesom mennesker – få et såkaldt anafylaktisk shock, hvis de reagerer meget kraftigt på et allergen. Denne reaktion kan være fatal, hvis hunden ikke behandles.

Reaktioner på bistik og vacciner er nogle af de mulige årsager til anafylaktiske reaktioner hos hunde. De er heldigvis sjældne.

Hunde kan også udvikle nældefeber og hævelser i ansigtet som en reaktion på et allergen. Hæveler i ansigtet, halsen, munden, øjenlågene eller ørerne kan se alvorlige ud, men er kun sjældent fatale. De kan behandles med antihistaminer hos en dyrlæge.

Allergitest

En dyrlæge kan lave en allergitest i form af en priktest eller blodprøve. Priktesten kan aflæses allerede efter ca. 15 minutter, mens blodprøven skal sendes til undersøgelse på et laboratorie. Målet med allergitesten er naturligvis at afgøre, hvilken substanser hunden er allergisk over for. Når man har resultatet, kan man gå videre til behandlingen.

Behandling af allergi hos en hund

Den mest enkle måde at behandle en allergi på, er at undgå allergenet. Dette er dog ikke altid muligt. I forhold til behandling afhænger denne naturligvis også hundens allergitype. To eksempler kan være loppeallergi og fødevareallergi/-overfølsomhed; loppeallergi behandles bedst ved dræbe lopperne med loppemidler, mens fødevareallergi/-overfølsomhed bedst behandles ved at omlægge kosten, så allergenet udelukkes derfra.

Udover livsstilsændringer kan det være nødvendigt at behandle hunden med receptpligtig medicin fra dyrlægen. Dette er for at mindske symptomerne. Tal med din dyrlæge herom.

Herudover kan hunde i nogle tilfælde behandles med såkaldt hyposensibilisering. Ideen bag denne behandlingsform er, at man over en periode regelmæssigt indsprøjter en smule af allergenet i hundens krop. På den måde vænner immunforsvaret sig gradvist til allergenet og stopper i mange tilfælde at reagere på det. Succesraten ved denne type behandling er ca. 80% i de tilfælde, hvor den er anvendelig.

Hvis din hund får en akut allergisk reaktion, skal du tage den til en dyrlæge så hurtigt som muligt.


Følgende produkter kan bruges mod allergi hos hunde:

Du kan se flere produkter mod allergi hos hunde her.