Når man skal vælge hund, er det vigtigt, at man ikke bare vælger den, man synes virker pænest eller sødest – hunderacerne er meget forskellige i deres temperament, indlæringsevne, aktivitetsniveau, fældning osv. Eftersom det kun er det færreste, der har tid til at sætte sig ind alle hunderacers karakteristika, kan det være en god ide at tage en test.
Vi anbefaler, at du tager testen nedenfor for at finde ud af, hvilken type hundeejer du er.
OBS: testen virker ikke længere
Testen giver kun et fingerpeg om, hvilken hund du bør vælge – men måske kan den hjælpe dig til at tage en korrekt beslutning. Efter du har taget testen, anbefaler vi kraftigt, at du læser om de overvejelser man bør gøre sig, inden man vælger en bestemt hunderace (længere nede på denne side).
Hvis det er første gang du skal have en hund, er det desuden en god ide at læse artiklen: Før du får hund
Overvejelser inden du vælger
Den eneste korrekte måde at finde ud af hvilken hunderace du bør vælge, er ved at læse dig frem. Du behøver ikke at læse tonsvis af bøger eller at søge for evigt på internettet – vi anbefaler helt enkelt, at du læser en af bøgerne nedenfor:
De 5 vigtigste faktorer
1. Blandings- eller racehund?
En af de basale overvejelser man bør gøre sig, når man skal vælge hund, er om det skal være en blandingshund eller en racehund. De primære forskelle er, at:
- Racehunde har en stambog
- Racehunde egner sig til udstillinger
- Avleren kræver nogle i nogle tilfælde, at man tager hunden på udstilling, fordi der er lagt et stort arbejde i avlen
- Blandingshunde er billigere end racehunde (både i køb og “drift”)
- Selvom man kan kigge på forældrene, er det generelt sværere at forudsige udseendet hos en blandingshund end hos en racehund
- De enkelte hunderacer har hver deres karakteristiske adfærdsmønstre og psykiske fællestræk. Hos racehunde er disse racespecifikke tendenser mere klare og forudsigelige end hos blandingshunde
Man bør altså vælge, om det skal være en blandings- eller racehund på baggrund af:
- Hvad man skal bruge hunden (udstilling eller ej)
- Hvilke forventninger man har til hundens udseende
- Hvor meget man vil betale
Hvis man vælger en blandingshund, er det en god ide at: 1) finde ud af hvilke racer den er blandet af, 2) læse om racerne og 3) vurdere om hunden vil indfri dine forventninger.
2. Størrelse
Der er flere fordele og ulemper ved store og små hunde:
- Små hunde er generelt mere skrøbelige end store hunde
- Små hunde kan have komplekser over deres størrelse og udvikle en aggressiv adfærd
- Store hunde kræver mere plads
- Store hunde koster mere (fordi de spiser mere, skal have større mængder medicin osv.)
3. Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveauet er en af de vigtigste faktorer, når man skal vælge hund. Alle hunde kræver en indsats fra ejerens side, men hvis man undervurderer det arbejde, der ligger i at have en meget aktiv hund, stiger sandsynligheden for en “skilsmisse” betydeligt. Hav følgende faktorer in mente når du overvejer, hvilken hund du skal vælge:
- Aktivitetsniveauet varierer fra race til race og fra individ til individ. Sagt med andre ord; selvom du vælger en race, der generelt er mindre aktiv end andre, er dette ingen garanti for, at netop din hund er passiv
- Overvej grundigt om du har tid og energi til at passe en hund med et højt aktivitetsniveau. Man skal huske på, at hunden skal luftes flere gange om dagen HVER dag. Hertil kommer, at hundepasning ikke blot er at lufte hunden; den er til stede alle døgnets 24 timer og kræver også opmærksomhed i hjemmet
4. Pelspleje
Pelspleje lyder måske ikke af noget særligt, men det er mere end blot at børste hunden eller bade den. Når du skal vælge hund, er det vigtigt, at du er opmærksom på følgende:
- Der er stor forskel på pelspleje hos de enkelte hunderacer; nogle kræver praktisk talt ingen pleje, hvor andre virkelig kræver arbejde – Se anbefalede børster og kamme her
- Uanset hvilken hunderace du vælger, er det ekstremt vigtigt, at du har de rette plejeprodukter
- Udover selve pelsplejen er der også arbejde i at fjerne de hår, som hunden fælder i hjemmet
5. Alder
Når man skal have en ny hund, er det værd at overveje, om man skal vælge en hvalp eller en voksen hund:
- Hvalpe kræver mere opdragelse, træning og omsorg end voksne hunde
- Hvalpe skal lære at holde sig, omgås med andre hunde osv.
- Hvalpe ender ikke nødvendigvis med at blive som du havde forestillet dig, når de bliver voksne
- Voksne hunde er ofte mere socialiserede samt mere trænede og opdragede end hvalpe (dog ikke altid)
- Voksne hunde indebærer generelt væsentligt mindre arbejde end hvalpe
- Voksne hunde egner sig især godt til ældre (evt. også enlige) mennesker
- Nogle voksne hunde – især fra internater – kan have haft en broget fortid, der kan have mærket dem for livet. Denne type hunde bør kun vælges af personer med stort overskud i hverdagen og langvarig erfaring med hunde.
I artiklen Valg af hund får du en mere grundig gennemgang af pointerne ovenfor.