¨

Lungebetændelse hos katte

Lungebetændelse er forholdsvist almindeligt blandt katte, men forekommer især hos katte med kroniske sygdomme.

Herudover er killinger og ældre katte generelt mere udsatte for lungebetændelse end den mellemliggende aldersgruppe.

Lungebetændelsen rammer normalt kattens øvre luftveje (dvs. næsehulen og luftrøret) og kun sjældent de nedre luftveje (dvs. lungerne).

Lungebetændelse hos katte kan have mange årsager

De mest almindelige årsager til lungebetændelse hos katte er virus-, bakterie og svampeinfektioner

Årsager til lungebetændelse

Lungebetændelse hos katte klassificeres efter deres årsag, som kan være en eller flere af følgende:

  • Virus
  • Bakterier (typisk Bordetella bronchiseptica, Pasteurella eller Moraxella)
  • Svamp
  • Parasitter
  • Inhalering (af irritanter eller fremmedlegemer)
  • Infektioner andre steder i kroppen, som spreder sig til lungerne

Virus-, bakterie- og svampeinfektioner er de 3 hyppigste årsager til lungebetændelse hos katte. Omkring bakterieinfektionerne er det værd at nævne, at der ikke én bestemt bakterie, der konsekvent er den mest almindelige årsag til lungebetændelsen (i modsætning til hunde, hvor årsagen næsten altid er Bordetella bronchiseptica). Ved virusinfektioner er det oftest influenza, der forårsager lungebetændelse.

Yngre og ældre katte samt fejlernærede katte er mere modtagelige overfor lungebetændelse end andre.

Katte med luftvejssygdomme (især kroniske) er generelt mere udsatte for lungebetændelse end raske katte. Det samme gælder katte med sygdomme, som svækker immunforsvaret (f.eks. autoimmune sygdomme). I begge disse tilfælde er lungebetændelsen en følgesygdom til den primære sygdom og det er netop den primære sygdom, der gør katten mere modtagelig overfor lungebetændelsen.

Andre faktorer der kan øge risikoen for lungebetændelse, inkluderer:

 

 

Symptomer hos katte

De mest almindelige symptomer på lungebetændelse hos katte er:

  • Hoste
  • Feber
  • Åndedrætsbesvær
  • Sløvhed
  • Afløb fra snuden
  • Hurtig vejrtrækning
  • Mindsket aktivitetsniveau

Andre symptomer kan være:

  • Dehydrering
  • Nedsat appetit
  • Vægttab

Stakåndethed ved fysisk aktivitet kan også være et symptom på lungebetændelse.

Diagnose

Diagnosen inkluderer typisk en fysisk undersøgelse af katten, hvor dyrlægen lytter til kattens brysthule, lunger og hjerte.

Herudover kan specialundersøgelser, blodprøve og røntgen anvendes.

Behandling af lungebetændelsen

I tilfælde hvor lungebetændelsen skyldes en bakterieinfektion, behandles katten næsten altid med antibiotika. I nogle tilfælde kan luftvejsudvidende medicin også være nødvendigt.

Hvis katten er meget medtaget af sygdommen, vil man typisk indlægge den og give den væske og ilt.



OBS: Hvis din kat er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!