¨

Ørevoks hos hunde

Et sundt og raskt hundeøre renser automatisk sig selv og er stort set fri for synlig ørevoks.

Men ligesom mennesker har alle hunde en naturlig produktion af ørevoks og mængden af ørevoks varierer meget fra individ til individ.

Derfor kan en lille overproduktion sagtens være naturlig og er ikke nødvendigvis tegn på problemer.

Overskydende ørevoks bør dog altid fjernes, så man minimerer risikoen for øreproblemer – og omvendt bør man ikke rense et sundt øre, der er frit for voks.

Ørevoks hos hunde kan være et stort problem

Når hunde har en øget produktion af ørevoks, kan dette resultere i ørebetændelse

Anbefalet ørerens

Vi anbefaler disse tre typer ørerens:

Om hundeører og ørevoks

Hundens øregange er snørklede af natur og derfor er det nemt for bakterier, gærsvamp og øremider at leve uforstyrret i ørerne.

Øregangenes kringlede udformning bevirker også, at alle former for snavs og ørevoks skal arbejde sig ud ad øregangen for at afstødes. Alt dette betyder, at infektion og inflammation relativt nemt opstår i hundes ører.

For meget ørevoks

Det er netop når hunden har for meget ørevoks, at det kan blive et problem. En øget produktion af ørevoks er én af de primære årsager til øresygdomme hos hunde.

Der findes flere mulige årsager til overproduktionen, men de mest almindelige årsager er:

  • Allergier
  • Hudsygdomme
  • Infektioner i øret
  • Irritationer i øret

I mere sjældne tilfælde kan også arvelige sygdomme, hormonelle forandringer o.lign. resultere i, at hunden danner meget ørevoks.

 

 

Symptomer og årsager

Når en hund har et øreproblem, kan en øget produktion af ørevoks være symptomet på problemet. Dette gælder f.eks. i følgende tilfælde:

  • Allergi: Nogle allergier kan øge talgproduktionen i huden i øregangene, hvilket resulterer i en overproduktion af ørevoks
  • Hudsygdomme: På samme måde som allergier kan nogle hudsygdomme ændre talgproduktionen i ørerne, så der produceres mere ørevoks
  • Øremider: Sort eller mørkt, tørt ørevoks (som ligner kaffegrums) er et typisk tegn på øremider
  • Anatomi: Nogle hundes ører har fra naturens side en udformning, der medfører mere ørevoks end andres

I nogle tilfælde kan ørevoksen både være symptomet på- og til dels også årsagen til øreproblemer. Dette gælder f.eks. i følgende tilfælde:

  • Øreinfektion: Bakterie- og gærsvampeinfektioner kan bl.a. opstå, når mængden af ørevoks bliver for stor. I dette tilfælde kan ørevoksen være en del af årsagen og der kan også være en underliggende årsag som f.eks. allergi eller hudsygdomme
  • Ørehår: I nogle tilfælde kan hundens ørevoks sammen med dens ørehår samle sig til en prop, der tilstopper øret og derved gør miljøet i øregangene endnu mere favorabelt for bakterier og gærsvamp. Dette resulterer i ørebetændelse (dvs. infektion eller inflammation). I dette tilfælde er ørevoksen en del af årsagen

Bemærk at der altid er en underliggende eller medvirkende årsag, når ørevoksen forårsager øreproblemer.

Sort, brun eller mørk ørevoks

Som nævnt ovenfor er sort, brun eller mørk ørevoks – der også er tør – typisk et tegn på øremider. Ørevoksen ved øremider ligner meget jord eller kaffegrums.

Læs evt. mere om øremider her.

Sådan fjernes ørevoksen

Du kan fjerne overskydende ørevoks fra din hunds ører forholdsvis let:

  • Tag et stykke vat og hæld en smule ørerens derpå
  • Tør den ydre del af hundens øre med det vædede vat og fjern al ørevoks samt øvrig snavs

OBS: Før ikke vattet ned i hundens øregange og stik heller ikke vatpinde el.lign. derned!

Læs evt. mere om at rense din hunds ører her.

Anbefalet ørerens ses nedenfor:

Læs evt. mere om baggrunden for, at vi anbefaler netop disse typer ørerens her.

 

Relaterede artikler