¨

Regurgitation

Regurgitation er en fysiologisk mekanisme, som hjælper hunde til at udstøde ufordøjet føde, der sidder fast i spiserøret og evt. ophober sig.

Regurgitation er altså en forsvarsmekanisme og en naturlig del af alle hundes spisevaner.

Regurgitation er ikke det samme som opkast; den primære forskel er, at regurgitation altid involverer ufordøjet føde fra spiserøret, hvor opkast involverer delvist fordøjet føde fra mavesækken.

Se evt. også artiklen Opkast hos hunde

Hvad er regurgitation?

  • Regurgitation er opgylpning af ufordøjet føde, der har siddet fast i spiserøret (øsofagus)
  • Regurgitation foregår uden nogle særlige anstrengelser og er en naturlig del af hundes spisevaner
  • Regurgitation forekommer, når føde sætter sig fast i- eller blokerer spiserøret og efterfølgende begynder at ophobe sig

Opkast eller regurgitation?

Opkast bør ikke forveksles med regurgitation. De primære forskelle er, at:

  • Føden der udstødes ved opkast, er delvist fordøjet, fordi den har befundet sig i mavesækken, hvor føden der udstødes ved regurgitation er ufordøjet, fordi den har siddet i spiserøret
  • Opkast er typisk ofte ildelugtende og gulligt i farven (pga. galde), hvor opgylpet ved regurgitation er lugtløst (som ufordøjede fødevarer) og ofte også rørformet, fordi det har siddet i spiserøret og taget form herefter
  • Opkast kræver kraftfulde sammentrækninger af forskellige muskler omkring mavetarmkanalen for at kunne lade sig gøre, hvor regurgitation foregår uden disse sammentrækninger eller andre særlige anstrengelser
  • Opkast er tømning af mavesækkens indhold, der efterfølges af savlen, bøvsen og evt. også kvalme – regurgitation medfører ingen af disse symptomer

Forekomst

Regurgitation forekommer hos alle hunderacer, men nogle er mere udsatte end andre – disse inkluderer:
  • Wire Fox Terrier
  • Dværgschnauzer
  • Grand Danois
  • Schæferhund
  • Irsk Setter
  • Labrador Retriever
  • Newfoundland
  • Shar-Pei

 

 

Komplikationer

En af de meget alvorlige komplikationer af regurgitation er såkaldt aspirationspneumoni, som er en speciel form for lungebetændelse. Ved aspirationspneumoni opstår lungebetændelsen som følge af tilstedeværelsen af fremmedlegemer (typisk føde) i lungerne.

En anden alvorlig komplikation er infektion i næsehulen, som kan opstå hvis føde finder vej op i hundens snude.

Hvornår bør man kontakte dyrlægen?

Hvis en ellers sund og rask hund pludselig begynder at regurgitere, er det almindeligvis tegn på, at den har noget siddende i spiserøret. Konstant savlen indikerer, at hunden ikke kan sluge sit spyt og bekræfter derved blokeringen af spiserøret. I disse tilfælde er der ingen grund til panik, fordi regurgitationen er en naturlig og sund reaktion. Hvis regurgitationen fortsætter, bør man dog kontakte en dyrlæge.

Kronisk regurgitation (der kommer og går, men lader til at forværres) kan være tegn på en delvis blokering af spiserøret, hvilket kan skyldes mere alvorlige sygdomme og tilstande (som f.eks. en svulst). I dette tilfælde bør man også kontakte en dyrlæge.

De fleste hundeejere har generelt en god fornemmelse af, hvornår der er noget galt og hvornår alt er i orden; men hvis man er i tvivl, er det bedst at ringe til dyrlægen.

Regurgitation hos andre dyr

Mange andre dyr regurgiterer også:

  • Katte regurgiterer hårbolde
  • Fugle fodrer deres unger vha. regurgitation
  • Kødfluer (Sarcophagidae) koncentrerer sin føde vha. regurgitation og fordampning
  • Mennesker regurgiterer f.eks. i forbindelse med sure opstød (gastroøsofageal refluks)


OBS: Hvis din hund er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!