¨

Bugspytkirtelbetændelse (hunde/katte)

Bugspytkirtlen er hos hunde og katte såvel som mennesker et livsvigtigt organ, der har to primære funktioner:

1) at producere enzymer, som er nødvendige for fordøjelsen og

2) at producere forskellige hormoner – som f.eks. insulin der spiller en vigtig rolle for hundens blodsukkerniveau.

Bugspytkirtelbetændelse er en inflammation af bugspytkirtlen, som bevirker, at fordøjelsesenzymerne flyder ud af bugspytkirtlen, hvilket resulterer i at den bogstaveligt talt begynder at opløse – eller “fordøje” – sig selv.

Bugspytkirtelbetændelse hos hunde og katte kan i øvrigt både være akut (hvor den opstår pludseligt) eller kronisk (hvor den udvikles over tid).

Bugspytkirtelbetændelse hos hunde og katte skyldes inflammation

Her ses en illustration af bugspytkirtlen hos en hund

Årsager

Bugspytkirtelbetændelse kan forekomme hos både hunde og katte, men forekommer hyppigst hos hunde. Der er desuden en tendens til, at hunde oftere får den akutte form af sygdommen, hvor katte oftere får den kroniske form. Selvom den akutte form generelt er farligst, er begge former alvorlige og kan være livstruende.

Selvom årsagerne til bugspytkirtelbetændelsen typisk er ukendte, er der dog adskillige faktorer, der muligvis kan øge risikoen for, at en hund eller kat udvikler bugspytkirtelbetændelse:

  • Hyperlipidæmi (højt kolesterol – dvs. høje værdier af fedtstoffer i blodet)
  • Foder der indeholder meget fedt
  • Overvægt (gælder til en vis grad mere hunde end katte)
  • Andre sygdomme (især stofskiftesygdomme som f.eks. diabetes)
  • Skader i bughulen
  • Forurenet vand eller føde
  • Bestemte kemiske stoffer (inklusiv giftstoffer og medicin)
  • Infektioner (forårsaget af bakterier såvel som virus)

Herudover gælder følgende:

  • Forekomsten af bugspytkirtelbetændelse er størst blandt overvægtige midaldrende hunde
  • Hunhunde har større risiko for at udvikle bugspytkirtelbetændelse end hanhunde
  • Nogle racer har større risiko for at udvikle bugspytkirtelbetændelse end andre (f.eks. cocker spaniel, miniature schnauzere og noge terriere)

 

 

Symptomer på bugspytkirtelbetændelse

Symptomerne på bugspytkirtelbetændelse kan hos hunde og katte være følgende:

  • Opkast
  • Manglende appetit
  • Smerter i bugen (der evt. medfører en sammenkrummet kropsholdning)
  • Feber (eller at kropstemperaturen falder under det normale niveau)
  • Diarre eller dårlig mave
  • Nedtrykthed
  • Dehydrering (kan vise sig ved indsunkne øjne og tørhed i munden)

Symptomerne kan udløses eller forværres umiddelbart efter meget fede måltider. Symptomerne ovenfor er i øvrigt ikke specifikke for bugspytkirtelbetændelse hos hunde/katte – dvs. de kan sagtens optræde ved andre sygdomme og tilstande (især hvis de stammer fra mavetarmkanalen).

Diagnosticering

Dyrlægen gennemgår hundens/kattens sygdomshistorie samt generelle spisevaner (især om dyret spiser affald, spiser fedtholdigt foder osv.) og foretager desuden en fysisk undersøgelse. Herudover vil man typisk tage blodprøver og eventuelt også en røntgen- og/eller ultralydsundersøgelse.

Bugspytkirtelbetændelse hos katte er generelt sværere at diagnosticere end hos hunde – dette skyldes to ting: 1) den kroniske form for bugspytkirtelbetændelse medfører generelt færre symptomer end den akutte – katte har en kraftigere tendens til at få kronisk bugspytkirtelbetændelse end hunde, og 2) katte udviser generelt færre symptomer end hunde. Symptomerne er desuden ofte mindre tydelige hos kattene.

Behandling af bugspytkirtelbetændelse

Der findes desværre ingen behandling, er kan kurere bugspytkirtelbetændelse hos hunde eller katte. Derfor er målet i stedet, at støtte kroppen mens den arbejder på at nedkæmpe inflammationen i bugspytkirtlen – og denne støttende behandling skal iværksættes hurtigst muligt. Eksempler på støttende behandling i praksis kan være tilførsel af væsker intravenøst (drop), smertestillende midler, antibiotika, behandling og pleje af andre sygdomme og symptomer (som f.eks. diabetes, infektioner, kvalme o.lign.) osv.

Herudover er essensen i behandling, at bugspytkirtlen såvel som mavetarmsystemet skal have ro. Dette sikres i praksis ved, at hunden/katten ikke får hverken væske eller føde (via munden) i op til flere dage.



OBS: Hvis din hund er syg, bør du altid kontakte en dyrlæge!