Den ældste hund i verden – dvs. den hund der har aldersrekorden – hed Max blev 29 år og 282 dage gammel.
Max døde den 18. maj 2013 og tog kort tid forinden rekorden som den ældste hund i verden.
Den tidligere rekordindehaver hed Bluey og blev 29 år og 160 dage gammel – så forskellen på deres livstid var ikke enorm.
Bluey havde i øvrigt holdt sin aldersrekord i hele 74 år, da Max tog den.
Historien om Max
Max blev født den 9. august 1983 og døde den 18. maj 2013. Han var en blanding af racerne Beagle, Gravhund og Terrier.
Hans ejer Janelle Derouen adopterede ham fra en sukkerrørsbonde i Louisana i 1983.
Hans alder blev dokumenteret vha. optegnelser fra dyrlæger i august 2009 og som 29 årig var han verdens ældste nulevende hund.
Den 15. maj 2013 blev han optaget i Guiness Rekordbog som verdens ældste hund og blot tre dage senere døde han af et anfald. Hvis han havde levet frem til august samme år (ca. 3 måneder mere) havde han været den første hund, der nåede en dokumenteret alder af 30 år.
Den tidligere rekordindehaver
Indtil 2013 hvor Max tog rekorden som verdens ældste hund, havde en anden hund holdt rekorden i hele 74 år! Det var en Australsk hyrdehund ved navn Bluey Les Hall, der blev født den 7. juni 1910 og levede til den 14. november 1939.
Bluey blev født i Rochester, Victoria i Australien og var ejet af et par ved navn Les og Elma Hall.
Bluey levede helt præcist 29 år, 6 måneder og 12 dage og selvom denne rekord aldrig officielt er blevet verificeret, har Guiness Rekordbog alligevel vurderet, at optegnelserne var troværdige nok til optagelse i deres bog.
Eftersom der findes andre eksempler på australske hyrdehunde med lang levetid – inkl. en hund ved navn Chilla der angiveligt skulle have levet 32 år og 12 dage – blev en undersøgelse af de australske hyrdehundes levetid iværksat i 2011.
Konklusionen på undersøgelsen var, “at selvom australske hyrdehunde er en sund hunderace, der i gennemsnit lever 1 år længere end andre hunderacer i samme vægtklasse, bør rekordaldre såsom Blueys eller Chillas anses for ukarakteristiske undtagelser fremfor indikatorer for ekseptionel lang levetid for hele den pågældende hunderace”
Oversigt over de ældste hunde
I skemaet nedenfor ses en oversigt over de 10 ældste hunde gennem nyere tid:
OBS: Vend din telefon på langs for optimal visning af skemaet!
Nr. | Navn | Født | Død | Alder | Race | Land |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | Max | 9. August 1983 | 18. maj 2013 | 29 år, 282 dage | Beagle, Gravhund, Terrier | USA |
2 | Bluey | 7. Juni 1910 | 14. november 1939 | 29 år, 160 dage | Australsk hyrdehund | Australien |
3 | Butch | 1975 | 2003 | 28 år | Beagle | USA |
4 | Bramble | 1. September 1975 | 31. marts 2003 | 27 år, 211 dage | Border Collie | Storbritannien |
5 | Adjutant | 14. August 1936 | 20. november 1963 | 27 år, 98 dage | Labrador | Storbritannien |
6 | Pusuke | 1. April 1985 | 5. december 2011 | 26 år, 248 dage | Gadekryds (Shiba Inu) | Japan |
7 | Sugar | 18. august 1952 | 13. august 1977 | 24 år, 360 dage | Ukendt | USA |
8 | Piccolo | 1. oktober 1987 | 26. december 2010 | 23 år, 86 dage | Gadekryds | Italien |
9 | Kathy T. Dog | 8. januar 1991 | 6. februar 2013 | 22 år, 29 dage | Gadekryds | USA |
10 | Mister | 28. november 1991 | 26. oktober 2013 | 21 år, 332 dage | Blandet hyrdehund | USA |
Video af verdens ældste hund
Du kan se en video med verdens ældste hund Max (nr. 1 i skemaet ovenfor) her:
Verdens ældste hunderace
Den ældste domesticerede hunderace historikerne kender til, er Saluki (kaldes også Persisk mynde i dag), som man mener fremkom i år 329 f.Kr.
Saluki-hundene blev tilbedt i Det gamle Egypten, hvor de blev holdt som loyale kæledyre og i øvrigt også blev mummificerede efter døden.
Se evt. også disse artikler: