Hvilken kat er verdens ældste?

Der er mange forskellige på, hvilken kat der er verdens ældste. Dette hænger først og fremmest sammen med, at rekordindehaveren af gode grunde ikke holder sin rekord længe (den dør!), men også at der er mange katteejere, der gerne vil have æren af, at være ejer af verdens ældst kat.

Hertil kommer, at en del aviser og hjemmesider ofte finder på at skrive en hjemmestrikket – eller i hvert fald udokumenteret – historie om, hvilken kat der er verdens ældste, når der ikke er meget andet at skrive om (læs: i agurketiden).

Et eksempel herpå kan være denne artikel om en 39 årig kat fra dailymail.co.uk

 

De officielle rekorder

Skal man forholde sig til de mest pålidelige kilder (Guiness Rekordbog og WikiPedia), er det mest sandsynligt, at følgende er rekordindehaverne:

  • Verdens ældste nulevende kat hedder Pinky og blev født den 31 oktober 1989 (23 år i 2012). Katten lever med sin ejer Linda Anno i Hoyt, Kansas, USA
  • Den ældste kat der nogensinde har levet, hed Creme Puff og blev født den 3. august 1967 og levede indtil den 6 august 2005 – et liv på hele 38 år og 3 dage. Katten levede med sin ejer Jake Perry i Austin, Texas, USA

Jake Perry – der var Creme Puffs ejer – havde også en anden kat; Grandpa Rexs Allen, der angiveligt skulle være født i Paris, Frankrig i 1964 og døde i 1998 i en alder af 34 år og 2 måneder. Katten Grandpa blev adopteret som 5 årig fra et dyreinternat og levede sammen 19 andre katte hos Jake Perry.

Ifølge Jake Perry skulle sund kost og motion være årsagen til hans kattes usædvanlige lange levetid. Kosten bestod bl.a. asparges, broccoli samt bacon og æg.

Almindelige katte bliver typisk omkring 14 – 16 år gamle, selvom en alder på 19 år heller ikke er usædvanlig.

Katten på billedet er desværre ikke verdens ældste kat…

Verdens ældste kat - næsten