Verdens hurtigste fisk er sejlfisken, der kan nå en topfart på 110 km/t. I skemaet nedenfor kan du se en oversigt over de 10 hurtigste fisk i verden:
Nr. | Fisk (dansk) | Engelsk – latinsk betegnelse | Fart i km/t |
1. | Sejlfisk | Sailfish – Istiophorus | 110 |
2. | Marlin | Marlin – Istiophoridae | 80 |
3. | Wahoo | Wahoo – Acanthocybium solandri | 78 |
4. | Makohaj | Shortfin mako shark – Isurus oxyrinchus | 75 |
5. | Blåfinnet tun | Atlantic bluefin tuna – Thunnus thynnus | 74 |
6. | Gulfinnet tun | Yellowfin Tuna – Thunnus albacares | 70 |
7. | Blåhaj | Blue shark – Prionace glauca | 69 |
8. | Sværdfisk | Swordfish – Xiphias gladius | 64 |
9. | Damefisk | Bonefish – Albula vulpes | 64 |
10. | Flyvefisk | Flying fish – Exocoetidae | 56 |
Der findes 2 typer sejlfisk:
- Atlantisk sejlfisk (Istiophorus albicans) som lever i Atlanterhavet
- Pacifisk sejlfisk og Stillehavssejlfisk (Istiophorus platypterus) som lever i hhv. Det Indiske Ocean og Stillehavet
Sejlfisken har sit navn fra sit karakteristiske “sejl”, som er en rygfinne, der kan hæves. Under normale omstændigheder er rygfinnen sænket og strømlinet med kroppen, men hvis sejlfisken føler sig truet eller bliver ophidset hæver den finnen som advarselsestegn. Dden hævede finne får desuden sejlfisken til at fremstå større, end den i virkeligheden er, hvilket kan virke afskræmmende på fjender.
Rygfinnens skræmmende funktion bruges også i forbindelse med jagt, hvor sejlfiskene – med samme teknik som hyrder – kan styre fisk, fiskestimer eller blæksprutter i en bestemt retning for endeligt at gå til angreb. Sejlfiskene kan desuden skifte farve og farvemønstre næsten øjeblikkeligt, hvilket også er en del af deres forsvars- og jagtmekanisme.
Fakta
- Sejlfisk lever primært i de varmere af dele af Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean
- Størrelsesmæssigt kan blive sejlfisk 3 m lange og kan veje op til 100 kg
- Sejlfiskenes føde består primært at mindre fisk som sardiner og anjoser samt blæksprutter
Sejlfisk er desuden populære blandt sportsfiskere pga. deres størrelse og især fordi de yder kraftig modstand og ikke giver sig uden kamp; ofte kan det tage flere timer at hale dem i land.