Verdens hurtigste tobenede dyr på landjorden er masaistruden (Struthio camelus), der samtidig bærer titlen som verdens største fugl.
Masaistrudsen kan løbe mere end 70 km/t i over 30 minutter. Til sammenligning kan det hurtigste menneske løbe 44,72 km/t i et par sekunder (Usain Bolt fra Jamaica i en 100 m sprint).
Verdens hurtigste tobenede dyr i luften er vandrefalken (Falco peregrinus), der i sit karakteristiske styrtdyk kan flyve med mere end 325 km/t.
Læs evt. mere i artiklen verdens hurtigste dyr
Tobenethed
Tobenethed kaldes bipedalisme på fagsprog og eksisterer hos pattedyr, fugle og krybdyr. Tobenethed er den mest almindelige bevægelsesmekanisme hos primater (lemurer, gibboner og abemennesker), macropodidae (kænguruer, wallaby/harekænguruer osv.) samt hos enkelte gnavere (som f.eks. springharer).
Alle fugle er desuden tobenede, når de lander på jorden – et karakteristika der stammer fra deres forfædre; dinosaurerne. Herudover bliver mange øgler bliver tobenede, når de løber hurtigt.