Hvilken hest er verdens mindste?

Der er flere kandidater til titlen som verdens mindste hest, men ifølge Guiness Rekordbog og Wikipedia.org er det hesten Thumbelina, der er den retmæssige rekordindehaver.

Thumbelina har haft rekorden siden den 7. juli 2006 og er født den 1. maj 2001. Hun er 44,5 cm høj og vejer 26 kg. Thumbelina bor sammen med en række andre miniatureheste og ejes af af Kay og Paul Goessling fra Goose Creek Farm Inc, St. Louis, Missouri, USA.

 

Du kan lse en video af hende nedenfor:

Øvrige kandidater

Der findes dog andre heste, der muligvis er mindre end Thumbelina (i hvert fald midlertidigt); f.eks. er der hesten Einstein, der blev født den 22. april 2010 og målte 35 cm og vejede 2,7 kg. Du kan se en video med ham nedenfor:

Ejerne markedsfører dog Einstein som verdens mindste hingst fremfor verdens mindste hest, idet den officielle rekord fortsat fastholdes af Thumbelina. Desuden nævnes der intet om Einsteins aktuelle størrelse på ejernes hjemmeside, hvilket kunne tyde på, at han bogstaveligt talt er vokset fra rekorden, som verdens mindste hest.

 

Danmarks mindste hest

Danmarks mindste hest er hesten Nugget, der måler 64 cm og vejer omkring 45 kg. Ejeren af Nugget – Sheila Lyngvild – har tidligere været i kontakt med Guiness Rekordbog, for at få registreret sin hest som verdens mindste; men det viste sig, at Guiness Rekordbog ikke tager højde for, om heste har dværgvækst eller ej, når de tildeler verdensrekorder. Nugget må derfor nøjes med titlen som “Verdens mindste registrerede miniaturehest uden dværgvækst” .

Nugget kan ses på Dyregården i Albertslund.