¨

Hvilken krokodille er verdens største?

Der findes desværre intet endegyldigt svar på, hvilken krokodille der er verdens største.

Dette skyldes først og fremmest, at der er tvivl om oprigtigheden af dataene fra de forskellige kilder.

Nedenfor kan du læse forklaringerne fra hhv. Guiness Rekordbog og Wikipedia.

Guiness Rekordbog

Guniess rekordbog anses for en af de mest seriøse kilder, når det kommer til verdensrekorder, men i spørgsmålet om hvilken krokodille der er verdens største, synes der at mangle en smule data i deres rekordoptegnelse – Guiness Rekordbog skriver følgende:

“Cassius, en australsk Saltvandskrokodille, er verdens største krokodille i fangeskab og er 5,48 m lang. Den australske saltvandskrokodille er den største og mest frygtindgydende af nutidens arter. Enkelte indvider kan leve mere end 100 år, blive op til 7 m lange og veje over 1 ton (1,1 ton)!”

Du kan se en video med Cassius her:

Wikipedia

Ifølge Wikipedia hedder verdens største krokodille Yai (hvilket meget sigende betyder “stor” på thai) og er 6 m lang og vejer 1114,27 kg. Yai blev født den 10. juni 1972 på den berømte Samutprakarn Crocodile Farm and Zoo i Thailand. Yai har samtidig rekorden som den største krokodille, der nogensinde er indfanget.

Verdens længste krokodille fanget i live hedder Lolong og måler 6,069 m. Krokodillen er indfanget af et hold forskere, der arbejder for National Geographic i Agusan del Sur Province på Filippinerne.

Nogle natureksperter mener dog, at den længste krokodille der nogensinde har været nedlagt af mennesket, var en 7 m lang krokodille, der angiveligt skulle være skudt i Dhamara, Indien i 1926. Målene for denne krokodille baserer dog udelukkende på estimationer, der tager udgangspunkt i krokodillens kranie (kraniet udgør 1/9 af den totale kropslængde hos denne krokodilleart – og man kan således anslå dens størrelse med en vis præcision).

Du kan se en video af Yai her (læg mærke til at dataene i videoen ikke stemmer overens med Wikipedias data!):

Konklusion

Konklusionen er, at der ikke kan være en officiel rekordholder til titlen som verdens største krokodille, når dataene der ligger til grund for målingerne er unøjagtige.

Se evt. også denne interessante video om verdens største krokodiller:

 

 

Hvilken krokodilleart er den største?

Den største krokodilleart i verden er Saltvandskrokodillen (Crocodylus porosus), som samtidig er den største af alle nulevende krybdyr. Saltvandskrokodillen er desuden den krokodilleart, der udgør den største fare for mennesket.

Saltvandskrokodillen lever i det østlige Indien, Sydøst Asien samt det nordlige Australien. En fuldvoksen han-krokodille er typisk 2,5 til 3 m lang og vejer omkring 450 kg – men de kan blive op til 7 meter lange og veje mere end 1.000 kg.

Hvor gamle bliver krokodiller?

Der findes ingen nøjagtig metode til måling af krokodillers alder. Den mest udbredte og anerkendte metode er at måle bestemte vækstringe i knoglerne og tænderne. Hver ring repræsenterer en ændring i krokodillens vækstmønster – og en ændring i vækstmønstret forekommer almindeligvis én gang årligt (mellem tørtiden og regntiden).

Man antager (med ovenstående – lidt unøjagtige – metode til aldersbestemmelse in mente) at de ældste krokodiller er de største krokodillearter. Saltvandskrokodillen f.eks. lever typisk omkring 70 år i gennemsnit og der findes begrænset dokumentation for, at enkelte indvider lever mere end 100 år.

I Australien reddede de to velkendte krokodilleeksperter Bob og Steve Irwin en 130 år gammel Ferskvandskrokodille fra døden, efter den var blevet skudt to gange af jægere. De 130 år er dog igen kun et estimat.

 

Kilder:

http://www.guinnessworldrecords.com/world-records/largest-crocodile-in-captivity

https://en.wikipedia.org/wiki/Crocodile

http://lexopen.dk/dyr/kryb/krok/Saltvandskrokodille.html