Bistik – hund

Selvom det er forholdsvis sjældent, at insektstik er decideret farlige for hunde, kan der dog i nogle tilfælde være grund til bekymring.

Hvis en hund f.eks. får et bistik på tungen, kan den svulme op i en sådan grad, at hunden kvæles. Et bistik på tungen er derfor et helbredsmæssigt nødstilfælde, hvor øjeblikkeligt tilsyn fra en dyrlæge er nødvendigt.

Herudover kan hunde – ligesom mennesker – være overfølsomme overfor insektstik. Nogle hunde er endda så overfølsomme, at de går i shock (et såkaldt anafylaktisk shock) lige så snart, de stikkes. Når dette sker, er det eneste man gøre at kontakte dyrlægen prompte.

 

I teorien kan stik og bid fra alle insekter udløse en shocktilstand, hvis blot hunden er overfølsom overfor stofferne i det pågældende insekts stik/bid. I praksis er det dog mest hvepse- og bistik (især bistik), der udløser voldsomme reaktioner og symptomer hos hunde – og derfor er det bistikkene, der fokuseres på i resten af denne artikel.

Symptomer på bistik

Milde symptomer

  • Hævelse omkring bistikket
  • Hævelser i ansigtet
  • Nældefeber (hævede knuder hvor som helst på kroppen)

 

Bistik kan være farlige for hunde

Bistik kan være farlige for hunde

Alvorlige symptomer

  • Åndedrætsbesvær
  • Diarre eller pludselig afføring
  • Hyppig eller pludselig vandladning
  • Voldsom kløe
  • Svaghed
  • Savlen
  • Blege gummer
  • Kolde lemmer
  • Forvirring
  • Nedtrykthed

 

Behandling

Du bør straks kontakte en dyrlæge, hvis:

  • Din hund er schok
  • Nogle af de alvorlige symptomer ovenfor viser sig
  • Din hund er blevet stukket på tungen

Hvis ikke alvorlige symptomer udvikles, kan du nøjes med almindelig hjemmepleje af bistikket:

  • Det første du bør gøre, er at fjerne biens brod fra bistikket. Dette bør gøres vha. en giftsuger – der udover at suge giften ud – er specielt designet til netop at fjerne bibrodde
  • Herefter skal du suge giften ud vha. giftsugeren. Dette gøres helt simpelt ved at placere giftsugeren over bistikket og bogstaveligt talt trække i giften ud

Du kan købe- og læse mere om giftsugeren her