¨

Hårsækmider (hunde, katte, mennesker)

Hårsækmider er små aflange mider, der på fagsprog går under betegnelsen Demodex. 

Der findes omkring 65 kendte arter af hårsækmider, som hver har deres foretrukne værter.

Som udgangspunkt medfører hårsækmider ikke nogle helbredsmæssige problemer for hverken hunde, katte eller mennesker – men under visse omstændigheder, kan de formere sig uhæmmet og blive problematiske.

Hårsækmider hos hunde

Hårsækmider er små mider, der lever i hårsækkene hos hunde. På latin kaldes de Demodex canis, hvor Demodex er navnet på en slægt af parasitiske mider og canis betyder hund.

Hårsækmider smitter eller overføres ikke mellem hunde pga. deres habitat (de lever i hårsækkene, som ligger dybt i læderhuden). Overførsel mellem hunde er derfor kun mulig under meget få omstændigheder – som f.eks. fra moder til hvalp, når hvalpen dier.

Hårsæmider er desuden almindeligt forekommende på hunde og medfører normalt ingen helbredsmæssige problemer. Der findes dog visse tilfælde, hvor hårsækmiderne vil begynde at formere sig uhæmmet og dermed kunne være til fare for hunden:

  • Genetik: Nogle hunde arver en ringere modstandskraft overfor hårsækmider. Dette er den primære årsag til ukontrolleret vækst af hårsækmider hos hunde
  • Svagt immunforsvar: Hvis hundens immunforsvar svækkes betydeligt, kan dette resultere i, at immunforsvaret ikke længere kan holde bestanden af hårsækmider nede. Et immunforsvar kan svækkes af faktorer såsom sygdomme, infektioner, skader og alder

Resultatet af hårsækmidernes ukontrollerede formering er sygdommen: demodicose.

Demodicose

Hårsækmider kan medføre to typer infektioner:

  • Lokaliseret (squamous): Denne infektion kendetegnes ved, at den:
    • Typisk opstår unge hunde i 3-8 måneders alderen
    • Maksimalt forekommer 3 steder på kroppen
    • Typisk rammer ansigtet eller forbenene
    • Manifesterer sig som mindre, velafgrænsede, røde, hårløse og evt. kløende områder
  • Generel (pustular): Denne infektion inddeles i to former: én der rammer hunde yngre end 1 år og én der rammer ældre hunde og kan medføre følgende symptomer:
    • De små hårløse områder nævnt ovenfor udvikler sig til større pletter, som breder sig og til sidst dækker størstedelen af hundens krop
    • En sekundær infektion (typisk forårsaget af stafylokokker) udvikles i de fleste tilfælde – og denne infektion kan være livstruende. Den sekundære infektion medfører flere karakteristiske røde pustler (en slags bylder) samt rynket hud

Diagnosticering og behandling

Ved mistanke om demodicose bør man konsultere en dyrlæge, som typisk nemt kan afgøre, om der er tale om demodicose eller ej. Diagnosen stilles på baggrund af et hudskrap eller en hudbiopsi.

Hvordan hunden behandles afhænger af, om der er tale om den lokale- eller generelle form for demodicose. Behandlingen kan inkludere:

  • Cremer med benzoylperoxid
  • Antibiotika
  • Nedklipning af hundens pels
  • Vask (badning) med amitraz

 

 

Hårsækmider hos mennesker

Hårsækmider lever også hos de fleste mennesker; her lever de i talgkirtler og hårsække. Selvom Demodex canis i sjældne tilfælde kan infestere mennesker, er det primært arterne Demodex folliculorum og Demodex brevis, der trives hos os. Miderne er omkring 0,3-0,4 mm lange – D. brevis er dog kortere end D. folloculorum.

Hårsækmider på mennesker lever af hudceller og talg, der ophobes i hårsækkene. De er lyssky og forlader normalt kun hårsækkene om natten, hvor de bevæger sig omkring på huden med en fart på op til 16 cm i timen.

Er miderne farlige?

Hårsækmider hos mennesker er almindeligvis ikke farlige og medfører hverken sygdomme, symptomer eller andre gener.

Mennesker der har et svækket immunforsvar – som f.eks. diabetikere, HIV-smittede eller patienter med autoimmune sygdomme – kan dog få problemer med overvækst af hårsækmider. Dette skyldes, at deres svage immunforsvar ikke er i stand til at holde bestanden af hårsækmider under kontrol.

Man mener i øvrigt, at døde hårsækmider muligvis kan være årsagen – eller en medvirkende eller forværrende faktor – til hudsygdommen rosacea.

Forekomst

Hårsækmiderne hos mennesker lever primært i ansigtet (omkring næsen, øjenvipperne og øjenbrynene) men også på resten af kroppen.

Sandsynligheden for at man bærer hårsækmider, stiger med alderen, hvilket fremgår af statistikkerne; hårsækmider forekommer hos:

  • 30% af alle børn og unge
  • 50% af alle voksne
  • 65% af alle ældre mennesker

Hvis man gerne vil vide, om man bærer hårsækmider eller ej, kan man finde ud af dette ved forsigtigt at hive en øjenvippe ud og undersøge den under et mikroskop.

Livsscyklus

Der findes både han- og hunmider og hunnerne lægger deres æg i hårsække eller talgkirtler. Laverne udklækkes efter 3-4 dage og udvikler sig til voksne mider i løbet af én uge.

Hårsækmidernes totale levetid er nogle uger. Når de dør, forgår de i hårsækkene eller talgkirtlerne.

Hårsækmider hos andre arter

Der findes omkring 65 kendte Demodex-mider. De enkelte Demodex-arter har en tendens til at holde sig til enkelte værter – dvs.:

  • Hunde infesteres af Demodex Canis
  • Mennesker infesteres af Demodex brevis og Demodex folliculorum
  • Katte infesteres af Demodex cati og Demodex gatoi
  • Osv.

Hertil kommer dog, at hårsækmider der normalt specifikt infesterer én type vært, godt kan infestere andre (et eksempel kan være hundemiden D. Canis, der – selvom det sjældent sker – kan infestere mennesker).