Spolorm hos hunde og katte

Spolorm er rundorme, der tilhører slægterne Toxocara og Toxoscaris og er de mest hyppigt forekommende indvoldsorme hos hunde og katte.

Især mange hvalpe og killinger er inficerede med spolorme, hvilket giver god mening, når man ser på ormenes livscyklus. Spolormene kan også smitte mennesker.

De voksne spolorme lever i tyndtarmen hos deres vært, hvor de kan producere millioner af æg hver dag, som udskilles med værtens afføring. Det er netop denne tilstedeværelse i afføringen, der er nøglen til ormenes succes med at sprede sig.

 

Effektivt middel mod spolorme

Til behandling og forebyggelse af spolorm anbefaler vi Verm-X, som er et kosttilskud, der meget effektivt modvirker spolorm. Det er baseret på naturlige ingredienser, så der er ingen risiko for bivirkninger. Selve anvendelsen er enkel; tilsæt blot Verm-X i din hunds eller kats foder 3 gange hver måned.

Spolormearter

Der findes 3 spolormearter, der kan inficere hunde ogkatte. I den videnskabelige klassificering, tilhører alle arterne den såkaldte Ascaridida-orden.

I skemaet nedenfor kan du se, hvilke værter de enkelte arter kan leve i:

Spolormeart	Primær vært	Mellemvært
Toxascaris leonina	Hund, kat, ræv og andre vilde kødædende pattedyr	Mindre gnavere, biller, regnorme
Toxocara canis	Hund	Mindre gnavere
Toxocara cati	Kat	Mindre gnavere

Toxoscaris leonina

Af de 3 spolormearter der nævnes i denne artikel, har T. leonina den mest simple livscyklus. Efter et dyr indtager (spiser) spolormeæg, udklækkes disse og larverne udvikles (bliver voksne spolorme). Den voksne hun-spolorm lægger æg, som udskilles med afføringen. Æggene er i stand til at inficere en ny vært efter at have været i det nye miljø i minimum 3 dage (der kan gå op til flere uger). Et nyt værtsdyr bliver inficeret, hvis det spiser noget, der har været i kontakt med den afføring, som æggene befinder sig i.

Herudover kan mindre gnavere – som f.eks. mus – fungere som mellemværter for T. leonina. Musen spiser æggene, æggene udklækkes og larven bevæger sig igennem gnaverens væv. Hvis en hund eller kat spiser musen, indføres larven herved i værtens tarmsystem, hvor den udvikler sig til en voksen spolorm og dernæst lægger æg, som så udskilles.

Toxocara canis

Spolorme af arten T. cati har en mere kompliceret livscyklus end T. leonina og kan desuden inficere deres værter på flere måder:

• Indtagelse: Efter hunden har indtaget (spist) spolormeæggene, udklækkes de og finder vej ind i tyndtarmen. Larverne kan herfra bevæge sig via kredsløbet ind i forskellige dele af kroppen – typisk:

• • Luftvejssystemet: Hvis de bevæger sig ind i luftvejssystemet, vil de blive hostet op, slugt og derefter ende i tarmsystemet. Dette ses mest hos hvalpe
  • Dele af kroppens væv: Hvis de trænger ind i væv, kan de indlejre sig i vævet, så de er isolerede inde i kroppen og ligger i en slags dvale. Her kan de ligge i flere måneder eller endda år. Dette ses mest hos ældre hunde
  • Enkelte organer: Spolormelarverne kan også bevæge sig ind organer såsom leveren, hjernen, hjertet, nyrerne, lungerne m.fl. (sidstnævnte overlapper dog luftvejssystemet nævnt ovenfor). Dette sker mest hos ældre hunde

Spolormelarver der befinder sig i tarmsystemet (som f.eks. er kommet via luftvejssystemet) udvikler sig til voksne spolorme og begynder at lægge æg, som udskilles i værtsdyrets afføring. Æggene der udskilles er klar til at inficere en ny vært efter 10-14 dage.

• Mellemvært: Hvis en hund spiser en mellemvært – f.eks. en mus der har spolormelarver indlejret i dens væv – vil spolormelarverne finde vej ned i tarmene i forbindelse med at værtsdyret fordøjer musen

• Livmoder/moderkage: En drægtig tæve der har spolormelarver indlejret i vævet kan videreføre dem til sine hvalpe via livmoderen og moderkagen mens de endnu er fostre. Larverne bevæger sig ind i fostrenes lunger og hostes op og sluges efter fødslen – herved ender de i tarmsystemet, hvor de kan videreudvikle sig. Der er desuden også noget der tyder på, at ormene selv kan finde vej ned i tarmsystemet via spiserøret. Inficerede hvalpe kan desuden smitte deres mødre, idet de udskiller æg i deres afføring (og moderen slikker sine unger)
  

• Modermælk: Spolormelarver kan videreføres til tævens hvalpe via modermælken. Inficerede hvalpe kan desuden smitte deres mødre, idet de udskiller æg i deres afføring (og moderen slikker sine unger)

En enkelt T. canis hun-spolorm kan lægge omkring 200.000 æg om dagen.

Toxocara cati

T. cati har en livscyklus, der på flere måder minder meget om T. canis:

De inficeringsklare æg sluges af katten, larverne udklækkes og trænger igennem mavevæggen. Derfra bevæger spolormelarverne sig igennem leveren, lungerne og andre væv. Nogle af larverne vil desuden indlejre sig i kroppens væv. Larver der trænger ind i lungerne, bliver hostet op, slugt og udvikler sig i mavetarmsystemet. Her vil hunlarverne også begynde at lægge æg

T. cati kan også smitte via modermælk, men ikke via livmoderen/moderkagen (som  T. canis). Ligesom andre spolorme kan T. cati desuden også smitte via mellemværter som f.eks. mus.

Skema over smitteveje

	Æg – via indtagelse	Larver – via mælk	Larver – via livmoderen	Larver – via mellemvært
T. lelonina	Ja	Nej	Nej	Ja
T. canis	Ja	Ja	Ja	Ja
T. cati	Ja	Ja	Nej	Ja

 

Symptomer på spolorm

Spolorme skader deres værter på 3 måder, idet de:

• Absorberer næringsstoffer fra værtens føde
• Forstyrrer fordøjelsen
• Beskadiger slimhinden i tarmene

I milde tilfælde af spolorme-inficering er det ikke sikkert, at symptomer opstår. I mere alvorlige tilfælde, kan symptomerne være:

• Mathed eller tyndhed i pelsen
• Forstørrelse af bugen (udvikling af “vom”)
• Blodmangel
• Diarre
• Forstoppelse
• Hæmmet vækst

I sjældne tilfælde kan spolorme desuden blokere tarmene. Herudover kan hoste være et symptom (især hos hvalpe og killinger) på at larverne trænger ind i luftvejene og hostes op, ligesom lungebetændelse kan opstå af samme årsag. Hos hvalpe kan gulsot desuden også forekomme.

Symptomerne afhænger desuden også af, hvilken type spolorm der er tale om, samt om værten er en hund eller kat, hvalp eller killing. Eksempel: hos voksne katte medfører T. cati almindeligvis ingen symptomer – hvor den samme spolorm medfører voldsomme symptomer og endda kan være fatal hos killinger. Det samme gør sig gældende for T. canis for hhv. hunde og hvalpe.

Diagnose og behandling

Voksne spolorme kan blive op til 18 cm lange og ses typisk i afføring eller opkast. Æggene er meget små og findes i afføringen. For at stille diagnosen er det derfor nødvendigt at undersøge en afføringsprøve under mikroskop.

Selve behandlingen foregår vha. receptpligtige ormemidler, som dyrlægen ordinerer.

---

Anbefalet middel mod spolorm

Vi anbefaler kosttilskuddet Verm-X mod spolorm hos hunde og katte:

---

Læs også: Orm hos hunde, Orm hos katte