¨

Orm hos hunde

Langt de fleste hunde har orm siddende i deres indvolde igennem hele livet.

Det er dog meget individuelt, om ormene medfører symptomer hos den enkelte hund eller ej. Desuden medfører forskellige typer orm forskelligartede symptomer.

Hvis du har mistanke om, at din hund har orm, bør du konsultere en dyrlæge, der kan stille en diagnose og påbegynde den korrekte behandling.

I denne artikel kan du læse mere om følgende:

  • Anbefalet middel mod orm
  • Forskellige typer orm hos hunde
  • Ormeinficering og immunitet

Anbefalet middel mod orm hos hunde

Ormemidler er som udgangspunkt receptpligtige, men der findes i dag ét middel mod orm, som kan købes uden recept: Verm-X. Dette middel er receptfrit, fordi det er et kosttilskud, som indeholder naturlige ingredienser, der aktivt modvirker orm i tarmsystemet hos hunde. Du kan købe Verm-X til hunde her:

Forskellige typer orm hos hunde

De fleste dyrlæger anbefaler, at voksne hunde udelukkende får en ormekur, hvis der er behov for det – som f.eks. hvis der kan påvises æg eller parasitter i hundens afføring. Man bør mindst 1 gang årligt få undersøgt hundens afføring.

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer orm, der kan findes hos voksne hunde:

  • Spolorm: De fleste fuldvoksne hunde bærer spolormens larver, men tarminficering med den voksne spolorm er forholdsvis sjælden hos hunde, der ellers er sunde og raske. Læs mere om spolorm her
  • Bændelorm: Bændelorm er ret almindelige, men medfører heldigvis kun få generende symptomer. Bændelormens led er nemme at få øje på i hundens afføring. Læs mere om bændelorm her
  • Hageorm: I perioder med stress kan hageorm være et problem. Hageorm forekommer hyppigst på steder hvor hundene er i tæt kontakt med hinanden og andre dyrs afføring (som f.eks. kenneler, internater osv.). Læs mere om hageorm her
  • Piskeorm: Denne type orm er en hyppig årsag til kronisk diarre hos voksne hunde. Piskeorme kan være svære at identificere (diagnosticere) i de rutinemæssige afføringsprøver. Behandling af piskeorm foregår i øvrigt vha. nogle midler, der almindeligvis ikke anvendes mod andre typer orm. Læs mere om piskeorm her
  • Hjerteorm: Der findes 2 slags hjerteorm; tropisk hjerteorm og fransk hjerteorm – og kun den franske hjerteorm findes i Danmark. Læs mere om hjerteorm her
  • Lungeorm: Lungeorm kaldes også rævens lungeorm og er en orm, der – som navnet antyder – infesterer lungerne. Læs mere om lungeorm her
  • Trådorm: Denne type orm er forholdsvis sjælden og der findes kun få midler til behandling af den

At holde orm under kontrol

Livscyklussen og naturen hos de fleste slags orm øger sandsynligheden for, at hunden inficeres gentagende gange. For at holde ormene under kontrol, skal man ødelægge æggene og larverne, før de igen inficerer hunden. Dette betyder, at god hygiejne samt ordnede forhold er yderst vigtige.

 

 

Ormeinficering og immunitet

Selvom næsten alle hunde er inficerede med parasitter (som orm) fra tid til anden, udvikler de fleste hunde med alderen en immunitet, der holder populationen af parasitter i skak. Denne immunitet kan imidlertid nedbrydes – især hvis hunden er syg, stresset eller generelt har et skrantende helbred.

Når dette sker, kan mængden af indvoldsorme øges og evt. medføre symptomer på tarminfektion såsom:

  • Diarre
  • Vægttab
  • Anæmi
  • Blod i afføringen

Andre faktorer der kan medvirke til forøgelse af ormenes population inkluderer: graviditet, operationer, skader, sår osv. – alt der kan påvirke hundens immunforsvar. Selv følelsesmæssige omvæltninger (som f.eks. ejerskift) kan udløse en omfattende ormeinficering.

Hunde udvikler mest immunitet overfor orme, der har et larvestadie og desuden lever (migrerer) i væv. Disse orme inkluderer spolorm, hageorm og trådorm. Piskeorm og bændelorm har derimod ikke disse karakteristika og hunde udvikler derfor heller ikke samme grad af immunitet overfor disse.

 

Verm-X mod orm

Vi anbefaler kosttilskuddet Verm-X mod orm hos hunde:

 

Relaterede artikler: Orm hos katte