Hunde og sår

I forbindelse med vask og pleje af hunden i hverdagen, er det vigtigt at man er opmærksom på eventuelle småsår og rifter.

Hundeejere overser nemlig ofte mindre rifter og sår, der potentielt kan udvikle sig til betændte sår – dvs. sår hvori der opstår bakterielle infektioner.

Hovedreglen er, at alle hundens sår skal holdes rene. Herudover er det vigtigt, at hunden ikke slikker på sine sår.

Større sår, bidsår samt sår der bløder meget, bør som udgangspunkt altid overlades til en dyrlæge, idet disse sår typisk kræver penicillin og evt. også syning.

 

Behandling af sår hos hunde

Ved alle rifter, småsår og mindre læsioner bør man gøre følgende:

  • Trim eller klip hårene omkring såret af. Læg en smule gaze eller kompres oven på såret – herved undgår du, at de afklippede hår falder ned i såret. En anden mulighed er af gnide saksen med vaseline, så hårene klistrer fast til den i stedet for såret
  • Rens såret med et desinfektionsmiddel – vi anbefaler klorhexidin sårrens. Ved større- eller meget blødende sår bør man være påpasselig med brug af desinfektionsmiddel
  • Forbind såret med bandage

Herudover bør man sørge for, at:

  • Hunden ikke slikker på såret (hvilket især bandage kan afhjælpe)
  • Såret generelt holdes rent (vha. rensning, desinfetion og bandagering)

Vær opmærksom på, at:

  • Større sår altid bør overlades til en dyrlæge
  • Bidsår – som på trods af at de ikke ser så voldsomme ud – typisk er ret dybe og fyldte med bakterier (fra tænderne der har bidt). Bidsår kan derfor medføre infektion, som breder sig i muskelvævet, hvis ikke sårene behandles. Man bør i øvrigt ikke anvende desinfektionsmiddel/sårrens i bidsår

Hvorfor må hunde ikke slikke på deres sår?

Sår skal altid holdes så rene som muligt.

Når hunden slikker på sine sår, sker det modsatte; sårene podes med bakterier, hvilket øger risikoen for infektioner.

Desuden hæmmes sårhelingen, når hunden slikker på såret, fordi spyttet opbløder sårskorpen og holder såret vådt.

 

Hunde må ikke slikke på deres egne sår