Hvad er et dyreinternat?

Et dyreinternat er et slags herberg for dyr (typisk hunde og katte) og anvendes især til:

  • Herreløse dyr (f.eks. kattekillinger eller hundehvalpe der blevet forladt af deres moder)
  • Dyr der ikke længere kan passes af deres ejere (hvis f.eks. ejeren flytter til en bolig hvor det ikke er tilladt at holde dyr)
  • Dyr der skal passes midlertidigt (hvis ejeren f.eks. skal på ferie)

 

Selvom dyr fra dyreinternater har ry for at være svære at opdrage eller bidske (pga. f.eks. misrøgt eller omsorgssvigt fra tidligere ejere), er dette lang fra altid tilfældet.

Ofte er dyrene fra dyreinternater ligeså nemme at have med at gøre som andre dyr og kan derfor trygt tages med hjem (tal med ejeren af internatet).

Voksne dyr fra dyreinternater egner sig desuden i mange tilfælde godt til ældre mennesker, idet de typisk allerede er opdragede og derfor ikke kræver en ligeså stor “pædagogisk indsats” som en hvalp eller en killing.