Biotin er et af de mest omtalte B-vitaminer, når det kommer til hundes og kattes helbred.
Dette hænger sammen med, at biotin danner bestemte fedtsyrer i kroppen, som giver kæledyrene en sundere hud og flottere pels.
Biotinens gavnlige egenskaber på huden og pelsen er i dag veldokumenterede, så hvis dit kæledyr har problemer med huden eller pelsen, er et biotintilskud absolut et forsøg værd.
I denne artikel kan du læse om følgende:
Anbefalede produkter
Vi anbefaler følgende biotin-tilskud til hunde og katte:
Til hunde (ikke katte) kan dette tilskud også anvendes:
Hvad er biotin?
Biotin er et B-vitamin, der især er kendt for dets gavnlige effekt på hundes og kattes hud og pels.
Biotin har dog mange andre funktioner og er bl.a. nødvendigt for vækst, fordøjelse og muskelfunktion. Biotin påvirker også hundes nervesystem positivt. Hos nogle dyr har biotin også indflydelse på kuldenes størrelse.
Biotinens virkning på pels og hud
Der findes adskillige undersøgelser af biotinens effekt på især hundes helbred, som i kombination med utallige hundeejeres gode resultater klart beviser, at biotin har en positiv effekt på hundes og kattes hud og pels.
Et godt eksempel på en videnskabelig undersøgelse af biotins effekt på hunde, er den schweiziske undersøgelse fra 1989, hvor man behandlede 119 hunde med pels- og hudproblemer med biotin (5 mg biotin pr. 10 kg kropsvægt) i 3 – 5 uger. Alle hundene havde symptomer såsom kedelig pels, uglet pels, pelstab, skællende hud, kløe eller dermatitis. Hunde med behov for anden behandling (dvs. glukokortikosteroider) var udelukket af undersøgelsen.
Efter biotinbehandlingen var resultatet følgende:
- Hos 60% af hundene forsvandt symptomerne
- 31% oplevede fremgang eller bedring af symptomerne
- Hos kun 9% var der ingen effekt
Selvom nogle hunderacer havde mere succes med behandlingen end andre, kunne undersøgelsen klart konkludere, at biotin har en favorabel effekt på pelsen såvel som visse hudproblemer hos hunde.
Biotinmangel
Biotinmangel ses især hos hunde og katte, som har ædt rå æggehvider. Dette hænger sammen med, at rå æggehvider indeholder et enzym (avidin), der binder biotinen. Derfor frarådes det, at man fodrer sine kæledyr med rå æggehvider. Tilberedelse af ægget fjerner avidinen. Æggeblommer har et meget højt indhold af biotin. Derfor ”udligner” biotionen i blommen avidinen i æggehviden.
Dyr med biotinmangel vil typisk udvise følgende symptomer: problemer med pelsen, hudlæsioner, tørre øjne der løber, diarre, mindsket kuldstørrelse og i fremskredne tilfælde lammelse af lemmer.
Biotin findes i korn, men ikke altid i tilstrækkeligt høje koncentrationer. Kost rig på sojabønner eller majs er de bedste kilder, mens hvede og byg er utilstrækkelige. Herudover okselever den primære kilde og ølgær den sekundære. Biotin indgår i mange kosttilskud til hunde og katte, og der findes endda deciderede biotintilskud.
Før i tiden gik biotin i øvrigt under betegnelserne ”vitamin H” og “coenzym R”.
Kan det overdoseres?
Alle B-vitaminer – inklusiv biotin – er vandopløselige og lagres derfor ikke i kroppen. Dette betyder, at man i praksis ikke kan få for mange B-vitaminer, idet de automatisk udskilles via urinen.
Fedtopløselige vitaminer – såsom A, D, E og K-vitaminer – derimod lages i kroppens fedt og kan derfor ophobe sig heri. Derfor er der kun fare for overdosering, når man indtager fedtopløselige vitaminer.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler følgende biotin-tilskud til hunde og katte: