Hundeformidling går i al sin enkelthed ud på at skabe kontakt mellem potentielle købere og sælgere af hunde.
Et dyreinternat fungerer ofte som bindeleddet mellem sælger og køber – og tager sig derfor betalt for denne service.
Den store fordel ved at handle gennem et dyreinternat er, at hunden tilses og vurderes af en person, der til dagligt arbejder med hunde.
Herved er der mindre risiko for, at køberen får en hund med adfærdsproblemer, sygdomme el.lign.
For sælgers vedkommende er fordelen, at arbejdet og besværet med at finde en køber mindskes betydeligt.
I denne artikel kan du læse om følgende:
Hvad er hundeformidling?
Hundeformidling handler om at formidle kontakt mellem købere og sælgere af hunde. Hundeformidling kan inkludere handel med:
- Voksne hunde
- Hvalpe
- Herreløse hunde
- Parring af hunde (avlshunde)
Dyreinternatets rolle i hundeformidlingen er typisk at fungere en som en slags mellemmand, der bl.a. sørger for følgende:
- At få alle nødvendige oplysninger om hunden fra sælger (sygdomme, skavanker, livshistorie, adfærd, specielle vaner, information fra dyrlægen osv.)
- At sælger og køber mødes – eller ikke mødes – typisk afhængig af sælgers ønske. I mange tilfælde kan det desuden være personalet på dyreinternatet der udvælger potentielle købere til den nye hund
- At hunden har et godt sted at opholde sig (på dyreinternatet) mens handlen står på og at hunden kan vende tilbage til internatet, hvis handlen annuleres
- At hunden får et trygt og godt hjem med nogle ansvarlig og pligtopfyldende nye ejere
Hertil kommer, at personalet på et dyreinternat ofte har erfaring med hunde såvel som nye og gamle ejere og derfor typisk opdager, hvis der er noget galt i handlen.
Hvordan fungerer selve formidlingen?
Formidling af hunde kan basalt set fungere på to måder:
1. Hundeformidling via dyreinternat
- Køber og sælger får kontakt til hinanden via et dyreinternat der tilbyder hundeformidling
- Sælger har mulighed for selv at vælge, om han vil sælge sin hund til en given køber eller ej
- Prisen på hunden fastsættes af sælger og kan evt. forhandles af køber (personalet på dyreinternatet kan evt. hjælpe til at fastsætte en realistisk pris)
- Dyreinternatet tager en pris for hundeformidlingen, der er uafhængig af hundens endelige salgspris
2. Direkte salg
- Køber sælger sin hund uden inddragelse af et dyreinternat
- Internettet, løbesedler, opslag og annoncering i lokalavisen udgør i realiteten her hundeformidlingen
- Køber og sælger bliver enige om en pris
- Hunden (samt registreringspapirer og dokumentation fra dyrlægen) udveksles
Spørgsmål til hundeformidlingen
Det er en god ide, at stille følgende spørgsmål til personalet på internatet, inden man vælger at købe en hund derfra:
- Hvor meget koster hunden? Hvor gammel er den?
- Har hunden nogle sygdomme eller skavanker? Medicin?
- Hvor og hvordan har den levet før? (få personalet til at fortælle om hundens liv)
- Er der ellers nogle ting jeg skal være opmærksom ved lige netop denne hund?
- Hvor meget koster selve hundeformidlingen (hvor meget opkræver internatet?)
- Hvordan forløber hundeformidlingen? (skridt for skridt)
- Hvad sker der, hvis jeg fortryder købet af hunden?
- Hvad sker der, hvis den gamle ejer fortryder at han har solgt sin hund?
I de fleste dyreinternater har man som køber betænkningstid såvel som en form for fortrydelsesret.
Regler for hundeformidling
De enkelte dyreinternater har ofte forskellige regler og krav for indlevering såvel som udlevering af hunde.
Typiske krav for indlevering kan inkludere:
- At hunden er vaccineret og orme/parasitbehandlet
- Dokumentation for hundens helbred fra dyrlægen
- Registreringsattest af hunden fra Dansk Hunderegister
- Oplysning om eventuelle sygdomme og medicin
- At hunden ikke er i løbetid
Typiske krav for udlevering af en hund kan inkludere:
- At man fysisk møder op og bruger tid sammen med hunden i selskab med personalet
- At personalet på internatet får mulighed for at lære køber at kende
- At man møder den gamle ejer af hunden
- At overdragelsen af hunden sker gradvist (trinvist)
- At man kan fortælle om, hvad man kan tilbyde hunden (hvilken type hjem den får, om man har andre husdyr/tidligere har haft husdyr, har børn osv.)
- At man ikke er “hundehandler”, handler med kamphunde osv.
Læs evt. også artiklen: Før du køber en hund