Katteår – Udregning af kattens alder

Når man skal omregne en kats alder til et menneskes alder, er det misvisende blot at gange med tallet 7.

Dette skyldes, at katte udvikles meget hurtigere end mennesket og f.eks. allerede er kønsmodne i 6 måneders alderen – hvor de blot er 3 ½ år i katteår!

Derfor findes der i dag en bedre metode til at omregne kattes reelle leveår til katteår og dermed sammenligne kattealder med menneskealder.

 

 

Omregning af alderen hos katte

  • Den forventede levelalder er 12 – 15 år for katte, mens den er 67,2 år for mennesker
  • Udviklingsmæssigt er en 1 årig kat på samme stadie i sit liv, som et menneske på 15 år
  • Sandsynligheden for at en kat bliver 21 år gammel, svarer nogenlunde til sandsynligheden for, at et menneske når en alder af 100 år

I skemaet nedenfor kan du se kattes alder omregnet fra menneskeår til katteår:

Kattens alder i menneskeår Kattens alder i katteår
1 15
2 24
3 28
4 32
5 36
6 40
7 44
8 48
9 52
10 56
11 60
12 64
13 68
14 72
15 76
16 80
17 84
18 88
19 92
20 96
21 100
22 104
23 108
24 112
25 116

Faktorer der påvirker en kats alder

Kattens alder påvirkes især af deres levevis og omgivelser. Nedenfor ses de faktorer, der har størst betydning for en kats alder:

  • Genetik
  • Race
  • Kost
  • Miljø (om katten lever indendørs eller udendørs)
  • Pleje, sygdomsbehandling og dyrlægetilsyn
  • Motion og fysisk aktivitet
 

Aldersforskelle på indendørs- og udendørskatte

Som nævnt ovenfor spiller kattens miljø en vigtig rolle for dens forventede alder.

Generelt siger man, at den gennemsnitlige forventede levealder for indendørskatte er ca. 15 år, hvor den er omkring 10 år for udendørskatte. Nogle indendørskatte bliver desuden over 20 år gamle, hvilket næsten aldrig ses blandt udendørskatte.

På illustrationen nedenfor ses de aldersmæssige forskelle på indendørs- og udendørskatte – også i forhold til katteår:

Kattens alder afhænger bl.a. om den lever indendørs eller udendørs

 

Relaterede artikler