¨

Dårlig ånde hos hunde

Selvom en hunds ånde under normale omstændigheder ikke ligefrem dufter af violer, ligger man som hundeejer altid mærke til, hvis ens hunds ånde forværres.

Dårlig ånde hos hunde er almindeligvis et tegn på et helbredsmæssigt problem – og eftersom hundens helbred er hundeejerens ansvar, er det op til ejeren at finde en løsning.

Man skal dog være klar over, at mange produkter mod dårlige hundeånde blot vil være spild af penge, hvis ikke man finder den underliggende årsag til problemet – netop derfor er der speciel fokus på årsagerne i denne artikel.

 

Anbefalede produkter mod dårlig ånde

Eftersom dårlig ånde hos hunde i langt de fleste tilfælde skyldes manglende tandbørstning eller deciderede tandproblemer, anbefales det, at man børster sin hunds tænder hver dag. I den forbindelse er det meget vigtigt, at man anvender en rigtig hundetandbørste såvel som anbefalet hundetandpasta.

I mange tilfælde kan hundes dårlige ånde også fjernes vha. kosttilskud. Vi anbefaler især kosttilskuddet VetIQ Soggy Dogg, der er baseret på naturlige indgredienser.

Herudover kan hølgende produkter anbefales til at afhjælpe dårlig ånde hos hunde:

VetIQ Denti Care

VetIQ Denti Care-serien indeholder to produkter 1) en spiselig hundetandpasta og 2) en tandrensende opløsning der hældes i hundens vandskål, som er meget nyttig, hvis man ikke ønsker at børste tænder på sin hund hver dag.

PlaqueOff

PlaqueOff fjerner effektivt plak, hvilket ofte er årsagen til dårlig ånde hos hunde. PlaqueOff giver desuden sundere tandkød, hvilket også kan medvirke til at forbedre ånden. Du kan købe PlaqueOff her:

Tandrensende legetøj

Tandrensende lejetøj er effektivt, fordi det er specielt udviklet til at rense hundens tænder, mens den leger. Tandrensning bliver dermed en naturlig del af hundens hverdag. Du kan købe anbefalet tandrensende legetøj til hunde her:

 

Mulige årsager til den dårlige ånde

Den mest almindelige årsag til dårlig ånde hos hunde er uden tvivl tandproblemer, men i nogle tilfælde kan mundlugten også skyldes sygdomme. Årsagerne til dårlig ånde hos hunde inkluderer:

  • Mangelfuld tandpleje (tandbørstning)
  • Ophobning af plak
  • Tandsten
  • Paradentose (løse tænders sygdom)
  • Gingivitis (tandkødsbetændelse)
  • Tandbylder
  • Fremmedlegemer der sidder fast mellem tænderne (typisk knoglestykker)
  • En pind eller en splint i ganen
  • Bihulebetændelse
  • Nyresygdomme
  • Sygdomme i fordøjelsessystemet
  • Svulster i munden

 

 

Find årsagen

En del af diagnosticeringen af problemet med den dårlige ånde, kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Virker det som om, at din hund har smerter i- eller omkring munden?
  • Vil hunden ikke spise eller tygger den modvilligt?
  • Prøver din hund at spise, men taber maden ud af munden?
  • Spiser hunden ikke, på trods af at den løber ivrigt mod foderskålen, når du fylder hundefoder i den?
  • Fører hunden poterne op til munden (mere end normalt)?
  • Savler hunden (mere end tidligere)?

Hvis du kan svare “ja” til et eller flere af ovenstående spørgsmål, er der en forholdsvis stor sandsynlig for, at den dårlige ånde skyldes et tandproblem. Årsagerne til ovenstående symptomer er ofte:

  • En løs-, knækket- eller flækket tand
  • Et eller flere huller i tænderne (caries)
  • En tandbyld (abcess)
  • Gingivitis (tandkødsbetændelse)

Hvis det er muligt, kan du evt. selv undersøge om din hund har fremmedlegemer i munden (såsom knoglestykker eller bensplinter mellem tænderne eller træsplinter i ganen) . Mens du er igang, er det desuden værd at lægge mærke til, om tandkødet ser normalt ud (kig især efter hævelser og blødninger). Tandsten på tænderne kan som nævnt også være en årsag til dårlig ånde og manifesterer sig som gule eller brune belægninger på tænderne, der typisk er kraftigst omkring tandroden.

I nogle tilfælde kan den føde (eller det affald) hunden spiser give dårlig ånde, men dette vil som regel være midlertidigt og derfor ikke vække mistanke om helbredsmæssige problemer. Hos nogle hunde er foderet dog problemet og i disse tilfælde vil det ofte hjælpe tilsætte PlaqueOff i foderet.

Hvornår bør man kontakte dyrlægen?

De mere alvorlige sygdomme og tilstande, der kan forårsage dårlige ånde hos hunde – såsom nyresygdomme eller sygdomme i fordøjelsessystemet – kan kun diagnosticeres af en dyrlæge.

Hvis du er tvivl om- eller ikke kan finde årsagen til længerevarende dårlig ånde hos din hund, bør du altid kontakte en dyrlæge.

Du bør desuden altid kontakte din dyrlæge, hvis:

  • Din hunds ånde er sødlig eller “frugtagtig”. Dette kan være et tegn på diabetes – især hvis hunden også drikker og urinerer mere end normalt
  • Ånde der lugter af urin kan være et tegn på nyresygdom
  • Din hund har en usædvanligt ildelugtende ånde, der optræder sammen med opkast, appetitløshed, gullige hornhinder og/eller gullige gummer. Disse symptomer kan indikere et leverproblem

Behandling

Hvordan dårlig ånde skal behandles, afhænger naturligvis af årsagen. Hvis den dårlige ånde skyldes sygdomme, skal disse diagnosticeres og behandles af en dyrlæge for at forbedre mundlugten.

Hvis den dårlige ånde skyldes tandproblemer, bør man kontakte en dyrlæge eller en hundetandlæge og efterfølgende begynde at børste hundens tænder dagligt.

Du kan desuden se en komplet oversigt over produkter der anbefales mod dårlig ånde hos hunde her.

 

Relaterede artikler: Hundens tænder

Opdateret af redaktionen: 03. februar 2020